Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Demokrater: Bannon bør vidne om Ruslands rolle i valg

Ifølge en anonym kilde vil Steve Bannon vidne i undersøgelse om Ruslands rolle i USA's valg i 2016 på tirsdag.

Steve Bannon var chefstrateg, rådgiver og kampagnechef for Donald Trump. Nu ønsker demokraterne, at han skal afgive vidneudsagn om Ruslands rolle i valgkampen i 2016. Reuters/Joshua Roberts/arkiv
Steve Bannon var chefstrateg, rådgiver og kampagnechef for Donald Trump. Nu ønsker demokraterne, at han skal afgive vidneudsagn om Ruslands rolle i valgkampen i 2016. Reuters/Joshua Roberts/arkiv

I USA håber demokraterne i Repræsentanternes Hus at få præsident Donald Trumps tidligere kampagnechef Steve Bannon til at afgive vidneudsagn som led i undersøgelserne af Ruslands potentielle indblanding i præsidentvalget i 2016.

Derfor er Steve Bannons navn på listen af personer, som Adam Schiff, der er demokraternes ledende medlem i efterretningskomitéen, håber på at kunne indkalde. Det siger Adam Schiff til nyhedsbureauet Reuters.

En anonym kilde oplyser til Reuters, at Steve Bannon vil blive indkaldt og vil afgive vidneudsagn på tirsdag.

Steve Bannon blev hentet ind som chef for Trumps kampagne under præsidentvalgkampen i 2016. Efter valget blev han chefstrateg og særlig rådgiver for Donald Trump, da Trump blev præsident.

Den ansættelse holdt dog kun syv måneder og stoppede i august sidste år.

Siden er forholdet mellem Steve Bannon og Donald Trump blevet køligere, efter at Bannon i ny en bog - "Fire and Fury" - lægger navn til en række beskyldninger mod Trumps familie.

Eksempelvis kalder Bannon et møde under valgkampen mellem Trumps ældste søn og blandt andre en russisk advokat for "forræderisk" og "upatriotisk".

Adam Schiff vil også gerne høre fra Donald Trumps datter Ivanka Trump og hendes mand Jared Kushner. Svigersønnen har tidligere afgivet forklaring.

Republikanerne har flertal i Repræsentanternes Hus og derfor også i efterretningskomitéen. Dermed ligger den endelige beslutning, om hvilke personer der skal vidne overfor komitéen, hos de republikanske medlemmer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.