Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Demokrat udråber sig som sejrherre i symbolsk vigtigt valg i USA

Få stemmer skiller demokraten Conor Lamb og republikanske Rick Saccone, der begge vil i Repræsentanternes Hus.

Demokraten Conor Lamb er en tidligere føderal anklager og en veteran fra den amerikanske flåde og stiller op for første gang. Reuters/Brendan McDermid
Demokraten Conor Lamb er en tidligere føderal anklager og en veteran fra den amerikanske flåde og stiller op for første gang. Reuters/Brendan McDermid

Harrisburg. Demokraten Conor Lamb har udråbt sig selv til sejrherre i det symbolsk vigtige suppleringsvalg i den amerikanske delstat Pennsylvania.

Det sker, efter at 99 procent af stemmerne er talt op, skriver flere internationale nyhedsbureauer tidligt onsdag morgen dansk tid.

Den 33-årige demokrat står til at få 49,8 procent af stemmerne i det 18. kongresdistrikt, rapporterer CNN.

Imens står republikaneren Rick Saccone til at få 49,6 procent af stemmerne. Han har dog endnu nægtet at erkende nederlaget, skriver nyhedsbureauet dpa.

Lamb har ifølge CNN et forspring på 579 stemmer.

Conor Lamb og 60-årige Rick Saccone kæmper begge om en plads i Repræsentanternes Hus i USA.

Valget i Pennsylvania er af stor symbolsk betydning, eftersom Donald Trump vandt med over 20 procentpoint i valgdistriktet under præsidentvalget.

Hvis demokraten Conor Lamb vinder, vil det være en stor lussing til præsidenten og et tydeligt tegn på, at han har mistet opbakning.

Lamb fortalte sine tilhængere kort efter midnat lokal tid, at han havde "accepteret" vælgernes opfordring til at "få arbejdet gjort i Washington".

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Conor Lamb er en tidligere føderal anklager og en veteran fra den amerikanske flåde. Han stiller op for første gang.

Men indtil videre afviser Rick Saccone at erkende valgnederlaget.

- Det er ikke forbi endnu. Vi vil kæmpe helt til slut og aldrig give op, siger han ifølge AP.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.