Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Demokrat tilbyder fyret FBI-chef to-dages tjans for at sikre pension

Fyringen af den tidligere FBI-vicedirektør, blot to dage før han kunne gå på pension, har skabt harme i USA.

Andrew McCabe fik fredag en fyreseddel af justitsminister Jeff Sessions. Reuters/Kevin Lamarque/arkiv
Andrew McCabe fik fredag en fyreseddel af justitsminister Jeff Sessions. Reuters/Kevin Lamarque/arkiv

Washington. USA's justitsminister, Jeff Sessions, stangede fredag en fyreseddel ud til den tidligere FBI-vicedirektør Andrew McCabe.

Fyringen af McCabe, der var på orlov, skete, blot to dage før han kunne være gået på pension. Men den pension er nu bragt i fare.

Og det har skabt harme flere steder i det politiske USA.

Blandt reaktionerne er et tweet fra den demokratiske politiker og kongresmedlem Mark Pocan. Han reagerer på et andet tweet fra en NBC-journalist, der har talt med en McCabe-støtte.

Journalisten skriver, at vedkommende har foreslået, at et kongresmedlem hyrer McCabe for en kort periode for potentielt at sikre pensionen.

- Andrew, ring til mig. Jeg kunne godt bruge en god todages undersøgelse af de største kriminelle familier i Washington, skriver Mark Pocan.

Tweetet er sent lørdag aften blevet retweetet knap 18.000 gange.

Også den tidligere CIA-direktør John Brennan er utilfreds med fyringen.

Han retter en særdeles hård kritik mod USA's præsident, Donald Trump. Det sker også på Twitter, hvor han blandt andet kalder Trump korrupt.

- Når man får fuldt kendskab til din bestikkelighed, dit moralske fordærv og din politiske korruption, så kommer du til at indtage den retmæssige plads som en skamfuld folkeforfører i historiens skraldespand.

- Det kan godt være, at du bruger McCabe som syndebuk. Men du får ikke lov til at ødelægge USA. USA kommer til at vinde over dig, tweeter han.

Andrew McCabe har efter sin fyring sagt, at han har indsamlet noter fra møder med Trump. Dem har han nu givet til særlig anklager Robert Muellers kontor, skriver nyhedsbureauet AP.

Noterne minder angiveligt om de noter om Trump, som den tidligere FBI-chef James Comey også har indsamlet.

Robert Mueller og hans hold af efterforskere står bag undersøgelsen af Trump-kampagnens forbindelser til Rusland.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.