Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Delstat vil kæmpe imod Trumps indrejseforbud

Washington er den første delstat, der udfordrer Trumps dekret om indrejseforbud for borgere fra syv lande.

San Francisco. Den amerikanske delstat Washington vil gå til en føderal domstol og udfordre præsident Donald Trumps beslutning om at indføre stop i 90 dage for indrejse fra visse lande med en overvejende muslimsk befolkning.

Det oplyser delstatens justitsminister, Bob Ferguson.

- Vi er et land baseret på retssystemet. I en retssal er det ikke den højeste stemme, der bliver hørt. Det er forfatningen, siger Ferguson ifølge Seattle Times på en pressekonference i Seattle.

Han får opbakning fra delstatens demokratiske guvernør, Jay Inslee, der retter en sønderlemmende kritik mod Trumps omstridte indrejseforbud.

- Kendsgerningen er, at dets virkning, dets ondskab og dets klare formål er en forfatningsstridig religiøs test, siger guvernøren ifølge Seattle Times.

- Det er en fornærmelse og en fare for alle mennesker i delstaten Washington, af alle trosretninger, tilføjer han.

Washington er den første delstat, der udfordrer Trumps dekret ved at indgive søgsmål ved en føderal domstol.

Hvis delstaten får medhold ved domstolen, kan det blokere for præsidentens ordrer.

Ifølge Ferguson støtter store internetselskaber som Amazon og Expedia sagsanlægget.

Det var ikke umiddelbart muligt for nyhedsbureauet Reuters at få en kommentar fra de to selskaber.

Dekretet fra Trump medfører, at statsborgere fra syv lande med en overvejende muslimsk befolkning indtil videre ikke har lov at rejse ind i USA. Det gælder Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen

Bestemmelsen rammer også personer med dobbelt statsborgerskab.

Trump har også sat den amerikanske flygtningemodtagelse i bero i foreløbig 120 dage.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.