Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Debat-stjerne beskyldes for at støtte pædofili

Et forlag har droppet en millionkontrakt for hans selvbiografi, og Milo Yiannopoulos kommer alligevel ikke til at tale ved samme konference som Donald Trump, efter anklager om at han bifalder pædofili i en video på internettet.

Den konservative stjernekommentator Milo Yiannopoulos er kommet i modvind efter anklager om, at han bifalder pædofili. Foto: Hilary Swift/The New York Times
Den konservative stjernekommentator Milo Yiannopoulos er kommet i modvind efter anklager om, at han bifalder pædofili. Foto: Hilary Swift/The New York Times

En markant debattør med voksende popularitet i USAs »alt-right«-bevægelse er blevet anklaget for at have udtrykt støtte til pædofili i videoer offentliggjort på nettet. Milo Yiannopoulos er blandt andet blevet kritiseret af American Conservative Union, der i sidste øjeblik har annulleret en invitation til Yiannopoulos om at tale på den store årlige, konservative CPAC-konference, der begynder i dag. Præsident Donald Trump er programsat til at tale på konferencen på fredag. Et forlag har desuden annulleret en bogkontrakt på Yiannopoulos’ selvbiografi, som havde givet ham en forudbetaling på omkring to millioner kroner.

På Facebook og Twitter skrev stjernekommentatoren fra netmediet Breitbart, at hans udtalelser var blevet fejlfortolket. Ifølge BBC talte han i en video om, at drenge med tidlig pubertet kan have godt af et forhold til ældre mænd, men den homoseksuelle Yiannopoulos erklærede, at han »gentagne gange har udtrykt afsky over for pædofili«. Han indrømmede dog, at han selv »delvist bærer skylden« for, at videoen giver et andet billede.

»Jeg opfordrer ikke til ulovlig adfærd. Jeg siger udtrykkeligt på båndene, at jeg mener, at den nuværende lavalder er »nogenlunde rigtig«. Jeg mener ikke, at sex med 13-årige er i orden. Da jeg nævnte tallet 13, talte jeg om den alder, hvor jeg selv havde min seksuelle debut,« lød en del af en længere opdatering på Facebook.

Yiannopoulos skriver videre, at han i sin journalistiske karriere har afsløret tre pædofile:

»Jeg skulle ikke have brugt ordet »dreng« — som homoseksuelle mænd ofte bruger til at beskrive unge mænd over den seksuelle lavalder — i stedet for »ung mand«. Det var en fejl. Jeg er helt sikkert skyldig i upræcis sprogbrug, hvilket jeg fortryder.«

Den 32-årige brite sikrede sig ikonstatus hos dele af USAs »alternative højre«-bevægelse, da ærkefjenden Hillary Clinton under sin valgkampagne kritiserede hans Breitbart-kommentarer under titlerne »Fødselskontrol gør kvinder utiltrækkende og skøre« samt »Ville du helst have, at dit barn led af feminisme eller kræft?«

Siden præsidentvalget har Yiannopoulos været på turné som taler på en række universiteter, hvor der har været protester, demonstrationer og aflyste møder. Efter at voldelige protester forhindrede Yiannopoulos i at tale på University of California, Berkeley tidligere på måneden, kritiserede Trump dagen efter i et tweet universitetet:

»Hvis U.C. Berkeley ikke tillader ytringsfrihed og udøver vold mod uskyldige mennesker med en anden opfattelse – INGEN FØDERAL STØTTE?«

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.