Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Deadline er overskredet: Le Pen nægter at tilbagebetale EU-millioner

Den franske toppolitiker Marine Le Pen står fast og afviser at tilbagebetale de 2,2 millioner kroner, som hun ifølge EU-Parlamentet har fået udbetalt på forkert grundlag.

Front National-leder Marine Le Pen mener, at hun er udsat for en »forfølgelse« orkestreret af politiske modstandere i EU-Parlamentet.
Front National-leder Marine Le Pen mener, at hun er udsat for en »forfølgelse« orkestreret af politiske modstandere i EU-Parlamentet.

EU-Parlamentet må kigge langt efter de 300.000 euro, svarende til 2,2 millioner kroner, som parlamentet kræver tilbagebetalt fra Front National-leder Marine Le Pen, der udover at være medlem af EU-Parlamentet også er kandidat ved det franske præsidentvalg i foråret.

Parlamentet havde givet Le Pen indtil tirsdag til at tilbagebetale pengene, men det nægter den franske politiker.

»Jeg vil ikke ligge under for denne forfølgelse, (der er, red.) en ensidig beslutning truffet af mine politiske modstandere (…) uden bevis og uden at afvente en dom fra den rettergang, jeg har indledt,« sagde Marine Le Pen ifølge BBC til Reuters tirsdag.

En politisk »vendetta«

Kravet om tilbagebetalingen kom efter, at EUs antisvindelkontor konstaterede, at medarbejdere af Le Pens parti, Front National, er blevet aflønnet med EU-midler for arbejde, de har udført for partiet i Frankrig. Dette er imod reglerne og derfor ulovligt.

Men i Le Pens optik, er der altså alene tale om en politisk »vendetta«.

»Jeg protesterer mod denne proces, som gennemføres af vores politiske modstandere i EU-Parlamentet,« sagde Marine Le Pen ifølge Ritzau til den franske TV-station TF1 i weekenden.

Ud over de 2,2 millioner kroner, skal Le Pen ifølge Ritzau yderligere tilbagebetale 42.000 euro svarende til 312.000 kroner inden 28. februar.

Le Pens løn kan tilbageholdes

Som sanktion i forbindelse med den manglende tilbagebetaling har EU-Parlamentet allerede annonceret, at det kan - og vil - tilbageholde det vederlag, Marine Le Pen som parlamentsmedlem modtager.

Ifølge BBC vil EU-Parlamentet tilbageholde halvdelen af Le Pens vederlag og desuden suspendere andre af hendes tprivilegier. Det fremgår dog ikke, hvilke privilegier der er tale om.

Marine Le Pens far, Jean-Marie Le Pen, der stiftede Front National, har ifølge Ritzau tidligere haft en lignende sag med EU-Parlamentet. Han blev dengang bedt om at tilbagebetale 320.000 euro svarende til 2,4 millioner kroner, ligeledes for at have anvendt EU-midler til at aflønne sine ansatte.

Jean-Marie Le Pen nægtede dengang at betale, hvilket resulterede i, at Parlamentet tilbageholdt dele af hans vederlag i 2016.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.