»De troede, det var ligesom dengang. At vi sang en sang og så gik hjem«

Oppositionens hovedkvarter er brændt. Politistyrker rykker frem mod folkemængden. Bag barrikaderne på den centrale plads i Ukraines hovedstad varsler demonstranter væbnet kamp.

Uroen i Ukraine - centreret om Uafhængighedspladsen i Kiev - er de blodigste i landets nyere historie.
Uroen i Ukraine - centreret om Uafhængighedspladsen i Kiev - er de blodigste i landets nyere historie.

KIEV: Der er blod på kirkegulvet. De små regelmæssige dryp begynder ved indgangen til hvidmalede kapel og fortsætter hen over det røde murstensgulv videre ind under de høje hvælvinger i kirkerummet.

Blodet stammer fra en såret mand, der ligger på et spisebord. Han har lukkede øjne, forrevne bukser og blodig t-shirt på. En hvid dug har forvandlet bordet under ham til et operationsbord. En læge i grøn kittel står bøjet over den såredes hoved. Han fjerner forsigtigt en gennemblødt forbinding, der skjuler dybe sår i mandens isse.

»Det er granatsplinter,« siger Oleg Farsejev, en af de læger, der forsøger at hjælpe de sårede, der i en jævn strøm bæres ind fra frontlinjen få hundrede meter væk.

Operationsbordet er et af i alt otte i kirken denne nat. På alle undtagen to ligger sårede og kvæstede. Ortodokse helgenbilleder kigger ned fra væggene i det, der indtil for få dage siden var en af de vigtigste turistattraktioner i Kiev: Det guldkuplede Mikhailovskij-kloster i hjertet af byen.

Nu er det forvandlet til et feltlazerat.

Oleg Farsejev har selv set tre af sine patienter dø af deres sår. En af dem på grund af et skud gennem hovedet, siger han.

»Det er som i en krig. Vi ser massevis af skudsår. Nogle fra gummikugler, nogle fra skarpe skud. Mange har sår fra granatsplinter. De overtræder alle regler derude,« siger Oleg Farsejev med henvisning til de såkaldte chokgranater, militære kanonslag, som politistyrker det seneste døgn har ladet regne ned over demonstranterne.

Nødhospitalet i klosteret er blot få timer gammelt og i sig selv en følge af de sammenstød, der det seneste døgn har kostet 25 mennesker livet. Det er dermed langt de blodigste uroligheder i Ukraines nyere historie.

De frivillige læger og sygeplejersker arbejdede indtil for nyligt i en bygning nær hovedstadens centrale plads, Uafhængighedspladsen. Her har titusindvis af mennesker siden november demonstreret mod den ukrainske præsident Viktor Janukovitj. I nat forsøgte politistyrker at storme pladsen.

Bygningen, hvor oppositionen de seneste tre måneder har haft sit hovedkvarter, stod i nat i flammer.

»Det var en hævnaktion. De ville ramme oppositionens symbolske hjerte,« siger Svjatoslav Khomenko, medlem af det ukrainske parlament for oppositionspartiet Svoboda.

Dagen før trængte oppositionsdemonstranter ind i hovedkvarteret for landets regerende parti, Regionspartiet. De satte ild til flag og portrætter af præsident Viktor Janukovitj. Efter voldsomme sammenstød ved parlamentet satte de kampklædte politistyrker en brutal offensiv ind. Den kostede i løbet af natten talrige menneskeliv og sårede over fem hundrede.

Onsdag morgen står politistyrkerne mindre end 50 meter fra scenen på Uafhængighedspladsen. Talere og præster forsøger at holde modet oppe blandt de tilbageværende demonstranter. Men folk frygter det værste. De færreste her tror på et kompromis mellem præsidenten og oppositionen efter blodsudgydelserne.

»De har overtrådt den sidste linje. De dræber. Der er ingen vej tilbage nu. Hvis vi ikke står fast, så er det slut. De smider os i fængsel. Den eneste løsning for mig, er at Janukovitj sættes for en krigsforbryderdomstol i Haag,« siger Ljudmilla, en 55-årig universitetslektor i biologi.

Ljudmila tog tirsdag eftermiddag direkte fra en forelæsning på universitet til barrikaderne på Uafhængighedspladsen. Her har også demonstranterne nu tænkt sig at krydse en linje i de kommende timer og døgn, fortæller mange.

»Transporter med våben er på vej fra Lviv og Ivano-Frankivsk. De ankommer i løbet af få timer. Det er vores eneste chance,« siger Ljudmila om to byer i det vestlige Ukraine.

De andre bag barrikaden nikker, mens trykbølger fra politiets chokgranater hamrer ind øregangen.

Her er ikke blot maskerede ballademagere, men folk fra hovedstadens middelklasse, der ikke længere ser noget galt i at bruge skydevåben mod politistyrkerne. De har ikke noget valg, lyder det.

»I siger i Europa, at vi skal vente på en fredelig løsning. Vi har ventet i tre måneder. De dræber folk. De bortfører folk. Må jeg spørge, hvor længe skal vi vente,« siger Igor, der arbejder som webdesigner.

Lige nu ligner han nærmere en guerillasoldat med hjelm, skjold og kamuflagetøj.

Ti meter fra barrikaden sidder tre unge kvinder og hælder benzin i ølflasker for at lave molotov-cocktails. Unge mænd bærer bildæk mod de brændende barrikader. Røgen skal forhindre politiets skarpskytter i at rydde oppositionens sidste tilholdssted og ramme talerne på scenen med skud, siger de. Et medlem af parlamentet blev tidligere såret, mens han stod på scenen.

På den anden side af barrikaderne står kæder af kampklædte politifolk. De fleste vil ikke tale med journalister, men en af dem, Jurij, ryster på hovedet af de seneste døgns brutale gadekampe.

»De gør os til fjender. De beskylder os for at fremprovokere uroligheder ved parlamentsbygningen. Det er ikke rigtigt. Bøllerne kastede med molotov-cocktails. Hvis bare de ville demonstrere fredeligt, så var der intet problem,« siger Jurij, mens hans hjelm dingler fra bæltet.

Oppositionens ledere holder præsident Viktor Janukovitj ansvarlig for politistyrkernes offensiv og for de mange dræbte demonstranter. Natlige drøftelser med præsidenten endte i ingenting, sagde oppositionslederen Vitalij Klitjko fra scenen.

»Jeg er meget ked af det, for det var ikke en diskussion, og præsidenten ønsker ikke at lytte til oppositionen,« sagde Klitjko.

I klosteret få hundrede meter derfra bliver der midt på natten stadig båret sårede ind. Den sårede mand ligger nu med en forbinding om hovedet på en madras langs væggen. Han overlever, siger lægen Oleg Farsejev.

Han har arbejdet uafbrudt i næsten et døgn. Men han regner ikke med at han skal hjem foreløbigt. De kommende timer og dage kan blive endnu mere afgørende for Ukraine end den såkaldte Orangerevolution, der for ni år siden førte til et magtskifte i landet, mener han. Dengang skete det uden skydevåben eller granatsplinter.

»Denne gang har magthavernes valgt konfrontation. De troede, at det var ligesom dengang. At vi sang en sang og så gik hjem. Denne gang bliver vi og kæmper,« siger han.

På kirkens gulv er blodpletterne for længst tværet ud af sko og støvler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.