Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De to første dømt efter nytårets masseovergreb i Köln

En iraker og en algerier er idømt betinget fængsel for overgreb, der fandt sted nytårsnat i Köln.

Köln. En 21-årig iraker er blevet idømt et års betinget fængsel for seksuelle krænkelser, der fandt sted nytårsnat i Köln.

Han er dermed den første, der dømmes skyldig efter de masseovergreb, der fandt sted under nytårsfejringen i den tyske storby.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

En 26-årig algerier blev også dømt i sagen og modtog den samme dom for at have medvirket til seksuelt overgreb og forsøg på overgreb.

Politiet i Köln modtog flere end 1100 anmeldelser efter masseovergrebene, der fandt sted tæt på byens banegård.

De fleste mistænkte blev beskrevet som mænd af nordafrikansk og arabisk afstamning. 480 af anmeldelserne handlede om forskellige former for seksuelle krænkelser ? alt fra chikane til voldtægt.

Overgrebene satte gang i debatten i Tyskland om, hvordan landet håndterer asylansøgere, der har været dømt for kriminalitet og integrationen af de 1,1 millioner migranter og flygtninge, der kom til landet i 2015.

Under retsmødet forklarede en grædende kvinde, hvordan en af de tiltalte befamlede hende i skridtet og på bagdelen.

Hendes veninde beskrev, hvordan hun blev holdt tilbage af begge de tiltalte, der kyssede hende på munden.

Kvinderne fortalte, at de blev omringet af en gruppe mænd, efter de havde indvilget i at blive fotograferet med de to tiltalte.

På retsmødet nægtede en af de tiltalte at have gjort noget forkert, mens den anden forholdt sig tavs.

Selv om det tyske politi modtog flere end 1000 anmeldelser om seksuelle krænkelser, har man indtil torsdag kun fældet dom for tyveri.

En anden mand, der var tiltalt for seksuelle krænkelser, blev frifundet, da den kvindelige anmelder ikke kunne genkende ham under et retsmøde.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.