Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De sidste 7000 Farc-oprørere afgiver våben i Colombia

- Farvel til krigen, velkommen til freden, sagde Farc-kommandant Rodrigo Londoño ved fredsceremoni.

Colombias Farc-oprørere i en historisk fredsceremoni, hvor de afstår fra deres våben i byen Mesetas. Scanpix/Raul Arboleda/arkiv
Colombias Farc-oprørere i en historisk fredsceremoni, hvor de afstår fra deres våben i byen Mesetas. Scanpix/Raul Arboleda/arkiv

Colombias marxistiske Farc-oprørere afsluttede tirsdag deres afvæbning og indleverede stort set alle deres våben til FN. Dermed er en næsten 50 år lang krig, der har kostet over 220.000 mennesker livet, afsluttet.

Den marxistiske oprørsgruppe Farc afleverede de tilbageværende 40 procent af dets våben i Mesetas, som er et bjergområde i den sydøstlige del af landet.

De omkring 7000 oprørere fra bevægelsen har lovet at indstille deres kamp.

»Farvel til krigen, velkommen til freden,« sagde kommandant Rodrigo Londoño, alias Timochenko, i en tale ved ceremonien i Mesetas.

»I dag svigter vi ikke Colombia. I dag lægger vi vores våben ned,« sagde han.

Våbennedlæggelsen er en del af en fredsaftale, som blev indgået sidste år.

Colombias præsident, Juan Manuel Santos, som blev tildelt Nobels fredspris for sin indsats i fredsprocessen, siger, at freden er »virkelig og irreversibel«.

Præsidenten siger i en tale, som han holdt efter Londoño, at dagen aldrig vil blive glemt, fordi våben blev byttet for ord.

»Dette er symbolet for det nye land, som vi kan blive.«

De tidligere oprørere skal nu ind i en overgangsperiode, hvor de vender tilbage til et civilt liv. Farc bliver omdannet til et politisk parti efter en kongres i august.

Den første udgave af fredsaftalen mellem parterne blev afvist ved folkeafstemning i landet i oktober.

En ny og revideret udgave blev godkendt to måneder senere, efter at Santos havde modtaget Nobels fredspris.

Mange kritikere mener dog stadig, at regeringens aftale med oprørsgruppen er for eftergivende over for Farc.

Det skyldes blandt andet, at mange af gruppens medlemmer er blevet tilbudt amnesti og nedsat straf for forbrydelser begået under konflikten.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.