Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De seneste 64 års præsidentdueller i USA - sådan endte de

De seneste præsidentvalg i USA har budt på markante kampe mellem store politiske personligheder. Her får du dem i overblik.

Der er lagt op til en hård duel, hvis Donald Trump og Hillary Clinton ender som henholdsvis Republikanernes og Demokraternes kandidater til præsidentposten i USA.

Med de to i front for hver deres parti, vil der blive tale om et valg mellem to poler: Hillary Clinton som den erfarne politiker, der tilhører the establishment, og Donald Trump som businessmanden uden synderlig politisk erfaring, der udfordrer det etablerede politiske system.

Men de seneste præsidentvalg har også budt på markante kampe mellem store politiske personligheder. Her får du dem i overblik:

2012: Barack Obama mod Mitt Romney

Efter fire år i Det Hvide Hus var Barack Obama oppe imod Republikanernes præsidentkandidat, Mitt Romney, i forsøget på at genvinde præsidentposten. Efter et tæt valg kunne Obama med 51 procent af stemmerne og 332 valgmænd, mod Romneys 47 procent og 206 valgmænd erklære sig som vinder.

2008: Barack Obama mod John McCain

I 2008 stod kampen mellem den unge, sorte, demokrat Barack Obama og den aldrende, hvide, republikaner John McCain. Obama var blandt de yngste præsidenter i historien, hvorimod McCain var den ældste kandidat nogensinde. Obama vandt valget og fik 69.456.897 stemmer, hvilket er det største antal stemmer ved et præsidentvalg. Dermed blev han USA’s første afroamerikanske præsident.

2004: John Kerry mod George W. Bush

Kampen mellem demokraten John Kerry og den siddende republikanske præsident, George W. Bush, blev ligesom duellen mellem Bush og Al Gore i 2000 en særdeles tæt valgkamp. Bush endte med at vinde valget, men måtte atter lægge ryg til beskyldninger om valgfusk, og der var problemer med de elektroniske valgmaskiner.

2000: Al Gore mod George W. Bush

Valget i 2000 endte i en sand valggyser mellem Demokraternes Al Gore og Republikanernes George W. Bush. Gore vandt den regulære afstemning med 48,4 procent mod Bushs 47,9 procent, men Bush endte med at vinde valget. Valgmændene, som ellers blev anset for en formalitet, endte med at blive den afgørende faktor. Bush fik 271 valgmænd mod Gores 266 valgmænd, og Florida blev den afgørende stat, der sikrede Bush sejren. I 36 dage efter valget kæmpede Gore for at få en fintælling af stemmerne i staten, men til sidst kom sagen for USA’s Højesteret, der erklærede Bush for vinder.

1996: Bill Clinton mod Bob Dole og Ross Perot

Med 49,23 procent af stemmerne formåede Bill Clinton at blive genvalgt som præsident i et tre-partis løb. hvor republikanernes kandidat Bob Dole og den uafhængige Ross Perot tog henholdsvis 40,72 procent og 8,40 procent af stemmerne. Dermed blev Bill Clinton den kun anden præsident i historien, der blev genvalgt uden at have erobret et flertal af stemmerne. Den første var Woodrow Wilson.

1992: Bill Clinton mod George H.W. Bush og Ross Perot

Inden valget i 1992 stod den siddende præsident Bush stærkt i meningsmålingerne og flere prominente demokrater turde ikke stille op i mod ham. Derfor blev det den unge guvernør fra Arkansas, Bill Clinton, der blev valgt som Demokraternes præsidentkandidat. Selvom Bush havde stået i spidsen for den største amerikanske sejr siden Anden Verdenskrig, Golfkrigen, formåede han ikke at komme ud til vælgerne, og Bill Clinton endte derfor med at tage sejren. Den uafhængige kandidat, Ross Perot, så længe ud til at kunne true Republikanerne og Demokraterne, men mistede støtte, da han trak sig fra valgkampen og efterfølgende vendte tilbage igen.

1988: Michael Dukakis mod George H.W. Bush

George H.W. Bush var vicepræsident under Ronald Reagan og brugte i høj grad Reagans popularitet til at sikre Republikanerne en sejr. Samtidig blev Bush også hjulpet på vej af en lang række problemer i Dukakis’ valgkamp. Med 53,37 procent af stemmerne fastholdte Bush Republikanernes greb om Det Hvide Hus.

1984: Walter Mondale mod Ronald Reagan

Ronald Reagans anden valgkamp blev en ren magtdemonstration. Reagan, der have stået i front for en forbedring af den amerikanske økonomi efter en voldsom recession i 1981-82, vandt 49 ud af 50 stater. Kun Richard Nixon i 1972 formåede at gøre det samme. Mondale vandt kun i District of Colombia og i sin hjemstat Minnesota. Reagan er den præsident, der har vundet flest valgmænd nogensinde.

1980: Jimmy Carter mod Ronald Reagan

Den siddende demokratiske præsident Jimmy Carter måtte i 1980 se sig slået af Republikanernes Ronald Reagan, der - godt hjulpet på vej af gidseltagningen på den amerikanske ambassade i Iran og en dårlig amerikansk økonomi - vandt en jordskredsejr. Med 50,75 procent af stemmerne og 90,9 procent af valgmændene formåede Reagan at sikre Republikanerne Det Hvide Hus.

1976: Jimmy Carter mod Gerald Ford

Efter Richard Nixons fratrædelse som følge af Watergate-skandalen, var Det Republikanske Parti blevet noget upopulært og partiets kandidat, Gerald Ford, var derfor ikke spået store chancer. Demokraternes præsidentkandidat, Jimmy Carter, der var en Washington-outsider og ukendt for størstedelen af den amerikanske befolkning, blev båret frem af Republikanernes armod og formåede at blive den første præsident fra »The Deep South« siden Zachary Taylor i 1848.

1972: George McGovern mod Richard Nixon

Richard Nixon vandt en overbevisende sejr over demokraternes George McGovern. Især vandt Nixon på at have trukket amerikanerne ud af Vietnam og på at skabe et bedre samarbejde med Kina. McGovern førte en anti-krigs kampagne, men formåede ikke at slå igennem hos vælgerne. Nixon vandt med en 23,2 procent margin og modtog 18 millioner stemmer mere end McGovern, hvilket er den største margin mellem to kandidater i USA's historie.

1968: Hubert Humphrey mod Richard Nixon

Præsidentvalget i 1968 udspillede sig i skyggen af mordene på Martin Luther King og præsident John F. Kennedy samt landsdækkende demonstrationer mod Vietnamkrigen. Nixon vandt præsidentvalget med sloganet »Nixon is the one« og løfter om at genskabe lov og orden i USA.  Valget i 1968 var det sidste valg, hvor begge kandidater var tidligere vicepræsidenter.

1964: Lyndon B. Johnson mod Barry Goldwater

Lyndon B. Johnson havde kun siddet et år som præsident efter mordet på John F. Kennedy i november 1963, men formåede at bygge videre på Kennedys popularitet og vinde overbevisende i 44 ud af 50 stater. Johnsons kampagne kritiserede Goldwater for at ville tilbagerulle de velfærdsprogrammer, som var blevet indført i 1930’erne, hvorimod Johnson ønskede at påbegynde flere velfærdsinitiativer. Johnson sikrede sig 61,1 procent af stemmerne, hvilket stadig er den højeste andel af stemmer nogensinde til en kandidat. 

1960: John F. Kennedy mod Richard Nixon

Valget mellem John F. Kennedy og Richard Nixon blev det tætteste valg siden 1916. Med en meget lille forskel på kun 0,2 procent af stemmerne vandt Demokraterne og John F. Kennedy valget. Dermed blev han med sine 43 år den yngste præsident nogensinde samt den første katolske præsident. Selv den dag i dag diskuterer forskere, om Kennedy snød med stemmerne for at vinde valget. Valget var det første, hvor Alaska og Hawaii deltog.

1956: Adlai Stevenson mod Dwight D. Eisenhower

Præsidentvalget i 1956 var en gentagelse af valget i 1952 mellem de samme kandidater. Præsident Eisenhower var utrolig populær og med stor fremgang både udenrigs- og indenrigspolitisk var der ikke tvivl om valget resultat, selvom Eisenhowers helbred var begyndt at skabe bekymring. Eisenhower fik 57,4 procent af stemmerne og sikrede dermed Republikanerne en ekstra periode i Det Hvide Hus.

1952: Adlai Stevenson mod Dwight D. Eisenhower

Valget var præget af Kolde Krigs-spændinger mellem USA og Rusland både internt i USA og eksternt. Den upopulære præsident Harry S. Truman have valgt ikke at stille op igen og i stedet blev Adlai Stevenson valgt som Demokraternes kandidat. Republikanernes kandidat Dwight D. Eisenhower var en anerkendt krigshelt og vandt en jordskredssejr med 54,9 procent af stemmerne, der samtidig endte 20 års demokratisk kontrol med Det Hvide Hus.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.