Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De selvtænkende robotter kommer: Men hvem har ansvaret for dem, og kan de kontrolleres?

Europa-Parlamentet efterlyser helt ny lovgivning, når robotter i de kommende år kan handle mere og mere på egen hånd, og forud for World Economic Forum i Davos advares verdens ledere mod risikoen ved kunstig intelligens i våbenindustrien.

3D-illustration
3D-illustration

Hvem skal egentlig stilles til ansvar for robotters handlinger, når de bliver så kloge, at de kan tænke og handle på egen hånd? Og hvordan sikrer vi, at selvtænkende robotter handler i menneskehedens tjeneste?

Disse meget store spørgsmål svarer den eksisterende lovgivning i Europa ikke tilfredsstillende på, mener Europa-Parlamentets retsudvalg, der torsdag bakkede op om en rapport med en række forslag, der skal sikre, at menneskeheden får det bedste ud af den teknologiske revolution med robotterne og den kunstige intelligens.

Europa-Parlamentet peger i rapporten især på tre områder: Det haster med at få skabt fælles europæiske regler for det juridiske ansvar i forbindelse med ulykker med selvkørende biler. Det bør overvejes at lave en særlig juridisk status for fremtidens »elektroniske personer«, så de kan stilles til ansvar, fordi der sandsynligvis kun går 10-15 år, før robotterne er så avancerede. Og endelig vil retsudvalget have et nyt EU-agentur, der alene beskæftiger sig med de muligheder og udfordringer, som robotter og kunstig intelligens medfører.

»Der er behov for nye regler, som fokuserer på, hvordan en maskine — helt eller delvis — kan drages til ansvar for sine handlinger eller undladelser,« hedder det i rapporten, der fortsætter:

»Det bliver mere og mere presserende at tage fat på det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt robotter bør have retlig status.«

De eksisterende ansvarsregler dækker nemlig kun tilfælde, hvor årsagen til en robots handling eller undladelse kan spores tilbage til en bestemt menneskelig aktør som f.eks. producenten, ejeren eller brugeren, og hvor denne aktør kunne have forudset og forhindret robottens skadeforvoldende adfærd.
Det understreges også i rapporten, at robotterne og kunstig intelligens åbner for en masse muligheder, der kan forbedre levestandarden, men at det kan gå galt, hvis det ikke gribes rigtigt an. Ikke mindst kan en masse mennesker bliver arbejdsløse, hvis der ikke investeres mere i uddannelse.

Menneskehedens eksistens kan være på spil

Samtidig har den årlige globale risikorapport fra World Economic Forum i år et helt særskilt kapitel om kunstig intelligens, hvori det understreges, at brugen af kunstig intelligens kræver grundig og moden overvejelse fra verdens ledere:

»Superintelligente systemer forbliver - for nu - kun en teoretisk trussel, men kunstig intelligens er kommet for at blive, og det giver mening at kigge på, om det kan hjælpe os med at skabe en bedre fremtid. For at sikre at kunstig intelligens bliver holdt inden for de rammer, vi sætter, er vi nødt til at sikre, at der er tillid til de systemer, som vil forandre vores sociale, politiske og forretningsmæssige miljø, tage beslutninger for os og blive et uundværligt element i vores fortolkning af verden,« hedder det i rapportens konklusion, der som altid er sendt på gaden forud for World Economic Forum i schweiziske Davos, som finder sted i næste uge.

Denne rapport advarer specifikt om truslen fra kunstig intelligens i våbenindustrien, hvor der er risiko for at fremtidens våben vil kunne »operere på uforudsete måder eller ude af menneskers kontrol.« Det påpeges også, at der er seriøse tænkere, der mener, at en sådan »superintelligens« kan føre til målsætninger, der ikke harmonerer med menneskehedens fortsatte eksistens.

Det får avisen Financial Times til citere at de bekymringer, som Microsofts grundlægger, Bill Gates, fremsatte sidste år:

»Jeg hører til gruppen, der er bekymret for superintelligens. Først vil maskinerne varetage en masse job for os og ikke være superintelligente. Det burde være positivt, hvis vi håndterer det rigtigt. Få årtier derefter vil intelligensen dog være stærk nok til at være en bekymring.«

Mens den teknologiske udvikling buldrer afsted, skal hele Europa-Parlamentet nu stemme om rapporten fra retsudvalget i februar, inden den bliver sendt til EU-Kommissionen, der har ansvaret for at spille ud med konkrete lovforslag. EU-Kommissionen kan afvise at gøre yderligere, men vil i så fald skulle begrunde det.

»Kommissionen vil nøje studere de kommende forslag fra Europa-Parlamentet og veje dem op mod den eksisterende lovgivning,« skriver EU-Kommissionens talskvinde Nathalie Vandystadt til Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.