Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De Konservative står til jordskredssejr ved britisk valg

Premierminister Theresa Mays satsning på lynvalg vil ifølge meningsmåling bære frugt for hendes parti.

Arkivfoto: Premierminister og leder for De Konservative Theresa May (venstre) og leder for det største oppositionsparti Labour, Jeremy Corbyn (højre).
Arkivfoto: Premierminister og leder for De Konservative Theresa May (venstre) og leder for det største oppositionsparti Labour, Jeremy Corbyn (højre).

London. Den britiske premierminister, Theresa May, og hendes parti, De Konservative, står ifølge en meningsmåling i London-avisen The Times til et supervalg 8. juni.

Det skriver Reuters.

Regeringspartiet vil ifølge målingen fra YouGov få 382 mod nu 330 af de i alt 650 pladser i parlamentet.

Det største oppositionsparti, Labour, må nøjes med 179 sæder i underhuset ifølge målingen. Partiet har i øjeblikket 229 pladser.

Samme tendens nævnes i andre af de store britiske aviser. Valgekspert Michael Thrasher forudser ifølge The Guardian, at De Konservative vil få 395 kandidater valgt ind i parlamentet, mens Labour falder tilbage til 164 pladser.

Theresa May udskrev tirsdag overraskende valg til parlamentet. Hun begrundede blandt andet beslutningen med, at det nuværende parlament er splittet i spørgsmålet om, hvordan Storbritannien skal forlade EU.

Med sin beslutning om at udskrive valg vil premierministeren sikre befolkningens mandat til de kommende forhandlinger med EU, fastslog hun tirsdag foran Downing Street.

- Hver en stemme på De Konservative vil gøre mig stærkere, når jeg skal forhandle med EU, sagde Theresa May på pressemødet.

Onsdag fremsætter May lovforslag om et tidligt valg i parlamentet. Her skal mindst to tredjedele af medlemmerne bakke op.

Det ser dog ikke ud til at blive et problem at samle støtten.

Jeremy Corbyn, der er leder af oppositionspartiet Labour, bakkede tirsdag op om Mays beslutning.

Det samme gør et flertal af vælgerne. I en måling fra The Guardian/ICM siger 55 procent, at de bakker op om Mays beslutning, mens 15 procent er modstandere af et hurtigt valg.

Theresa May traf beslutningen om at udskrive valg efter grundige overvejelser i sidste uge, fortalte hun tirsdag i et interview med ITV.

- Før påske tilbragte jeg nogle få dage med vandreture i Wales med min mand. Jeg tænkte længe og hårdt og kom til den konklusion, at det her var måden at sikre stabilitet på, forklarede hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.