Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De græske skæbner: »For hver dag bliver det bare værre«

I mere end fem år har den økonomiske krise tvunget den græske befolkning i knæ. Berlingske har mødt tre grækere med hver sit bud på en vej ud af håbløsheden.

»Jeg er vred, fordi vi fra en god økonomisk situation nu er blevet til tiggere. Det var ikke noget, som folk selv skabte, og det var ikke vores fejltagelse,« fastslår den 52-årige arbejdsløse Maria Diakaki.
»Jeg er vred, fordi vi fra en god økonomisk situation nu er blevet til tiggere. Det var ikke noget, som folk selv skabte, og det var ikke vores fejltagelse,« fastslår den 52-årige arbejdsløse Maria Diakaki.

Den arbejdsløse: Det økonomiske sammenbrud har kostet både job og studie for Maria Diakaki og hendes familie. Nu vil hun have Grækenland ud af både euroen og EU.

Maria Diakaki tror ikke på en snarlig vej ud af krisen for Grækenland.

»Det kommer i hvert fald til at tage ti år og nok også mere,« siger hun.

Det økonomiske sammenbrud og de voldsomme besparelser har vendt op og ned på livet for den 52-årige kvinde og hendes familie, der bor i et middelklassekvarter i udkanten af Athen.

»Jeg blev fyret fra min halvtidsstilling i postvæsenet. Min mand blev fyret i slutningen af 2013 efter 22 års arbejde som ingeniør, da de som det første skilte sig af med de ældste med de højeste lønninger. Vi måtte også fortælle vore to sønner, at vi ikke længere kunne betale for deres studenterboliger, og at de fra nu af ville få langt mindre til tøj og mad,« fortæller Maria Diakaki.

»For hver dag bliver det bare værre. Vi ved ikke, om vore børn nogensinde vil kunne få et arbejde. Min svoger bor med sin familie oven over os. Han havde en tømrerforretning og var dygtig til sit arbejde, men han måtte lukke, og nu lever de af deres opsparing,« fortæller hun.

Selv om hun ikke tror på, at det vil løse krisen, ser Maria Diakaki frem til valget på søndag, hvor hun håber, at de »gamle« politikere endegyldigt bliver smidt på porten. Hun vil stemme på et parti på venstrefløjen:

»Allerede ved det seneste valg i 2012 skulle folk have valgt noget andet i stedet for at give deres stemme til de gamle partier, der er ansvarlige for alt det her. Jeg er vred, fordi vi fra en god økonomisk situation nu er blevet til tiggere. Det var ikke noget, som folk selv skabte, og det var ikke vores fejltagelse. Vi stjal ikke pengene, vi fik aldrig de store lån, og jeg kan ikke acceptere, at vi skal sende en så stor gæld videre til vore børn.«

Frygter ikke EUs straf

For Maria Diakaki er det ikke et skræmme-scenarie, hvis en græsk regering siger, at landet ikke længere kan klare udgifterne til gælden og derefter bliver smidt ud af euroen.

»Vi har fået en masse direktiver fra EU, der kun er til gavn for forretningslivet, og som ikke hjælper befolkningen. Jeg er i det hele taget imod EU. Jeg mener, at vi bliver nødt til at forlade EU og meddele, at vi ikke accepterer gælden. Det er min holdning.«

 

»Det er lettere at åbne en butik end at få et barn under de her forhold,« konstaterer den 35-årige græske selvstændige designer Penny Vomva.
»Det er lettere at åbne en butik end at få et barn under de her forhold,« konstaterer den 35-årige græske selvstændige designer Penny Vomva.

»Jeg vil ikke give køb på kvaliteten«

Designeren: Græske Penny Vomva valgte at forfølge sin store drøm og åbnede sin butik med luksusmode, netop som krisen bed sig fast. Nu har hun åbnet endnu en butik.

Penny Vomva har netop åbnet en ny butik. Hun sidder i det lille rum i Athens centrum mellem tøj og tasker af eget design.

»Nogle kunder siger, at det er for dyrt. Men jeg gør det her, fordi jeg elsker det, og jeg vil ikke give køb på kvaliteten. Det billige er ikke mig,« siger den 35-årige kvinde.

Da hun tog beslutningen om at åbne sin første butik for fire år siden, var den økonomiske krise netop for alvor begyndt at bide.

»Jeg havde solgt til andre butikker og så, at folk kunne lide mine ting. Da jeg i forvejen havde et atelier, som jeg kunne bruge, besluttede jeg, at der ikke var noget at miste,« fortæller Penny Vomva.

Resten har været benhårdt arbejde i en tid, hvor de græske bankkreditter reelt er ikke-eksisterende. En ny satsning på turist-øen Mykonos har været en succes og givet kontakt med europæiske og arabiske kunder til hendes design under mærket RIEN.

»Vi er nødt til at gøre noget og risikere noget, selv om der er krise,« fastslår hun.

Hun leverer sit lille bidrag til at rette op på det, som den græske økonomi så fatalt mangler: Mere end en halv million mindre virksomheder lukkede fra 2008 til 2013, mens der kun kom en kvart million nye til. Samtidig er det et stort problem, at kun et fåtal af græske virksomheder producerer varer, som udenlandske kunder er interesserede i at importere.

En usikker fremtid

Nu håber designeren bare, at valget i morgen ikke forværrer krisen yderligere:

»Hvis vi må forlade euroen eller EU, er det meget slemt. Jeg er lidt bekymret for, at vi igen bliver kastet ud i usikkerhed. Vi kan ikke klare os selv og har brug for hjælp til at opbygge fremtiden.«

Drømmen er at åbne en butik i London eller Paris. Hun vil også have en familie på et tidspunkt, men begge dele skal overvejes grundigt.

»Jeg tager det skridt for skridt og prøver ikke at komme til at skylde penge. Med hensyn til familie er det svært at tænke på midt under krisen, og arbejdet tager al min tid både søndage og i ferier. Det er lettere at åbne en butik end at få et barn under de her forhold. Men jeg vil have børn på et tidspunkt.«

 

Finansmanden Timos Melissaris har været med på den græske økonomis store rutsjeture de senere år.
Finansmanden Timos Melissaris har været med på den græske økonomis store rutsjeture de senere år.

»Syriza kan efterligne Brasiliens præsident«

Finansmanden: Græsk investor går mod strømmen i finansverdenen og taler for, at det vil være bedst for landet, hvis venstrefløjspartiet Syriza vinder regeringsmagten.

Timos Melissaris har travlt. Udsigten til en ny og uprøvet venstreorienteret regering i Grækenland efter valget på søndag har skabt voldsom uro på Athens børs. Der er penge at vinde, og der er også rigtigt mange penge at miste.

»De store udenlandske investorer troede på regeringens forsikringer og havde ikke et nyvalg med i deres modeller. Det burde de have haft, og lige nu taber de en masse penge,« siger Timos Melissaris.

Han er manager for en gruppe af private græske investorer på Athens børs og kalder sig en »mindre spiller under radaren« i forhold til de helt store investorer.

Fra den position vakte Timos Melissaris opsigt ved i et interview med Time i 2010 at forudsige, at de græske banker ville knække. Nu går han igen imod strømmen i finansverdenen og siger, at en ny regering ledet af venstrefløjspartiet Syriza er det bedste for Grækenland.

»Det synspunkt stod jeg i begyndelsen helt alene med, men lidt efter lidt er flere begyndt at lytte. For to år siden mente jeg, at alt ville være tabt med en Syriza-regering, og at de ikke var klar til at regere, men nu er de den ledende kraft. Hvis politikerne fra PASOK og Nyt Demokrati var på børsen, ville de være i fængsel for alt det, de har gjort. De har ødelagt Grækenland,« siger finansmanden.

EU har meget på spil

Timos Melissaris er overbevist om, at alt for meget står på spil for EU finansielt og også strategisk med uroen i Mellemøsten til, at man vil risikere at miste Grækenland som euro- og EU-medlem.

Han forudser også, at en eventuel finansiel uro efter valget hurtigt vil kunne lægge sig igen.

»Jeg mener, at en Syriza-regering kan efterligne, hvad Brasiliens præsident Lula gjorde med initiativer for social retfærdighed samtidig med, at han overbeviste finansmarkederne om, at landet var på vej i den rigtige retning,«

Som finansmand har Timos Melissaris været med på den græske økonomis voldsomme rutsjeture de senere år. Også nu holder han fast i udelukkende at arbejde med græske investeringer.

»Ja, jeg er idealist. Jeg ønsker at gøre noget godt for grækerne og Grækenland,« fastslår forretningsmanden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.