Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De dødeligste terrorangreb i nyere amerikansk historie

Weekendens massakre på en natklub i Orlando i staten Florida er det mest alvorlige masseskyderi i nyere amerikansk historie. Terrorangrebet er dog blot det seneste i en lang række af dødbringende hændelser på amerikansk jord.

Det andet kaprede fly ses her få øjeblikke inden det flyver ind i det andet tårn i the World Trade Center.
Det andet kaprede fly ses her få øjeblikke inden det flyver ind i det andet tårn i the World Trade Center.

Juni 2016: Orlando, Florida. Massakre på natklub for homoseksuelle i Orlando. 50 personer bliver dræbt og over 50 mennesker bliver såret. Gerningsmanden Omar Mateen bliver dræbt af politiets kugler efter tre timers drama.

December 2015: San Bernardino, Californien. Ægteparret Syed Rizwan Farook og Tashfeen Malik stormer en julefest for offentlige ansatte i sundhedssystemet i San Bernardino. 14 mennesker dør som følge af sine skader, mens yderligere 22 såres. FBI undersøger sagen som et terrorangreb, fordi Malik samme dag har erklæret sin loyalitet over for Islamisk Stat.

Syed Rizwan Farook og hans kone Tashfeen Malik dræbte 14 personer og sårede yderligere 22, da de angreb en kommunal bygning i San Bernardino i Californien.
Syed Rizwan Farook og hans kone Tashfeen Malik dræbte 14 personer og sårede yderligere 22, da de angreb en kommunal bygning i San Bernardino i Californien.

 

November 2015: Colorado Springs, Colorado. Robert Lewis Dear skyder og dræber én politibetjent og to civile, mens yderligere fem politibetjente og fire civile bliver sårede. Skyderiet finder sted på en Planned Parenthood-klinik, og Dear menes at have et politisk motiv for angrebet.

Robert Lewis Dear skød tre personer og sårede ni andre på en Planned Parenthood-klinik i Colorado.
Robert Lewis Dear skød tre personer og sårede ni andre på en Planned Parenthood-klinik i Colorado.

 

Juli 2015: Chattanooga, Tennessee. Den 24-årige Muhammad Abdulazeez dræber fem på et militært hvervecenter og et reservecenter for flåden. Yderligere én politibetjent og én marinesoldat såres. Efterforskningen afslørede efterfølgende, at Abdulazeez angiveligt var blevet radikaliseret af en islamisk terrorgruppe på internettet.

FBI agenter foran det militære hvervecenter i Chattanooga, Tennessee, hvor gerningsmanden Abdulazeez skød og dræbte fire marinesoldater.
FBI agenter foran det militære hvervecenter i Chattanooga, Tennessee, hvor gerningsmanden Abdulazeez skød og dræbte fire marinesoldater.

 

Juni 2015: Charleston, South Carolina. Dylan Roof skyder og dræber ni afroamerikanere under et arrangement i en lokal kirke. Roof håber at starte en racekrig.

Dette billede er taget fra hjemmesiden Lastrhodesian.com den 20. juni 2015. Det er angivelgt Dylan Roof der ses på billedet.
Dette billede er taget fra hjemmesiden Lastrhodesian.com den 20. juni 2015. Det er angivelgt Dylan Roof der ses på billedet.

 

Juni 2014: Las Vegas, Nevada. Ægteparret Jerad og Amanda Miller skyder og dræber tre personer heriblandt to politibetjente. På en af betjentenes lig placerer ægteparret et nazi-hagekors. Jerad bliver skudt af politiet umiddelbart efter, mens Amanda Miller begår selvmord inden politiet når at pågribe hende.

Jerad (tv.) og Amanda Miller.
Jerad (tv.) og Amanda Miller.

 

August 2012: Oak Creek, Wisconsin. I et Sikh-tempel skyder og dræber den 40-årige racist, Wade Michael Page seks mennesker og sårer fire andre inden han begår selvmord.

Wade Michael Page skød og dræbte seks sikher og sårede fire andre personer inden han skød sig selv.
Wade Michael Page skød og dræbte seks sikher og sårede fire andre personer inden han skød sig selv.

 

November 2009: Fort Hood, Texas. På militæranlægget Fort Hood udfører majoren og psykiateren Nidal Hassan et masseskyderi og dræber 13 mennesker. Derudover sårer Hassan 32 mennesker, mens han selv bliver skudt og mister førligheden. Angiveligt skulle Hassan være blevet radikaliseret af imamen Anwar al-Awlaki gennem en længere mailkorrespondance.

Nidal Hasan åbnede ild på en militærbase i Fort Hood, Texas, og efterlod 13 døde og 42 sårede.
Nidal Hasan åbnede ild på en militærbase i Fort Hood, Texas, og efterlod 13 døde og 42 sårede.

September 2001: New York City, New York. Angrebene på World Trade Center den 11. september 2001 dræber op mod 3.000 mennesker, mens yderligere over 6.000 mennesker bliver såret.

September 2001: Arlington, Virginia. Samtidig med angrebene på World Trade Center i New York, mister 189 mennesker livet, da Pentagon også angribes af et kapret fly.

Pentagon blev også angrebet af et kapret fly den 11. september 2001.
Pentagon blev også angrebet af et kapret fly den 11. september 2001.

 

September 2001: Shanksville, Pennsylvania. Et af de kaprede fly i forbindelse med 9/11-angrebene nødlander i den lille by, Shanksville, uden for hovedstaden Washington, DC. 44 mennesker mister livet.

 

April 1999: Littleton, Colorado. Skoleskyderiet på Columbine High School er nøje planlagt af de to elever Eric Harris og Dylan Klebold. 13 elever bliver dræbt, mens de to gerningsmænd begår selvmord. Yderligere 24 mennesker bliver såret.

12 elever og én lærer blev dræbt, da Eric Harris og Dylan Klebold udførte deres planlagt masseskyderi på Columbine High School i Littleton i staten Colorado.
12 elever og én lærer blev dræbt, da Eric Harris og Dylan Klebold udførte deres planlagt masseskyderi på Columbine High School i Littleton i staten Colorado.

 

April 1995: Oklahoma City, Oklahoma. 168 mennesker bliver dræbt, mens over 680 mennesker bliver såret, da en bombe springer i en regeringsbygning i centrum af Oklahoma City.

Alfred P. Murrah Federal-bygningen i Oklahoma City efter eksplosionen i 1995, der kostede 168 mennesker livet.
Alfred P. Murrah Federal-bygningen i Oklahoma City efter eksplosionen i 1995, der kostede 168 mennesker livet.

 

Februar 1993: New York City, New York. Det første angreb på World Trade Center i New York dræber seks mennesker og sårer over 1.000 mennesker yderligere. En bilbombe under det nordlige tårn skulle have væltet begge tårne, men planen fejler. Terrorister støttet af al-Qaeda stod bag angrebet.

November 1979: Greensboro, North Carolina. Det amerikanske nazistparti og Ku Klux Klan myrder fire medlemmer af det Kommunistiske Arbejderparti og dræber én person mere, da grupperingerne støder sammen i Greensboro. 10 personer yderligere bliver såret.

December 1975: New York City, New York. 11 mennesker mister livet og 74 mennesker bliver alvorligt såret, da en bombe springer i LaGuardia lufthavnen i New York. Kroatiske nationalister menes at stå bag angrebet.

Januar 1973: Washington, DC. Fem mænd bryder ind i Hamaas Abdul Khaalis’ hjem og dræber fem af hans børn, hans ni dage gamle barnebarn og én anden mand. Khaalis havde åbent kritiseret Nation of Islam, og Khaalis var overbevist om, at organisationen stod bag handlingen.

Januar 1973: New Orleans, Louisiana. Afroamerikaneren Mark Essex går amok mod politiet i New Orleans i et angreb, hvor han kort forinden proklamerer, at han vil dræbe hvide politibetjente. Essex når at dræbe syv mennesker, heriblandt tre politibetjente, inden han selv bliver dræbt af politiet. Yderligere otte mennesker bliver såret.

Fotografen G.E. Arnold formåede at tage dette ikoniske billede af to politibetjente på Duncan Plaza i New Orleans, mens Mark Essex' har påbegyndt sit masseskyderi.
Fotografen G.E. Arnold formåede at tage dette ikoniske billede af to politibetjente på Duncan Plaza i New Orleans, mens Mark Essex' har påbegyndt sit masseskyderi.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.