Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De bedste reaktioner på chokvalget i Storbritannien

En politisk krise i både Storbritannien og EU er under opsejling. Theresa May spillede højt spil og tabte. Men intet er så skidt, at internettet ikke kan få noget godt ud af det.

Jeremy Corbyns forsøger sig med en high-five med partikollegaen Emily Thornberry. Den festglade hånd lander dog lidt lavt.
Jeremy Corbyns forsøger sig med en high-five med partikollegaen Emily Thornberry. Den festglade hånd lander dog lidt lavt.

Briterne har en verdensberømt evne til at få humor ud af selv de mest sorte eller mest uventede situationer.

Og gårsdagens valg, hvor Theresa May uventet tabte flertallet i parlamentet og dermed kaster såvel sit parti som regeringen og de forestående Brexit-forhandlinger ud i høj sø, var ingen undtagelse.

Allerede da de første exitpolls kom ud torsdag aften, flød de sociale medier over med (galgen-)humoristiske reaktioner.

Slåskamp - med stiff upper lip

Den for det konservative parti så katastrofale aften begyndte ellers på relativt fredelig vis. Selv da denne lille presseslåskamp opstod uden for et valglokale.

Kommentatorens reaktioner er, som det kan høres, tæt på at være det mest britisk-korrekte nogensinde.

Men så dukkede exitpolls'ene op. Med rigtig dårligt nyt til May og co.

Mange reaktioner gik - vantro eller skadefro i tonen - på det faktum, at Theresa May valgte at udskrive valg i utide og dermed gamblede med sit sikre flertal i parlamentet. Meningsmålingerne så sikre ud. Men Mays gambling viste sig altså at være et skud affyret direkte i egen fod.

Eller, som fodboldstjernen Gary Lineker bemærkede, »årets selvmål«:

Andre undlod ikke at bemærke, hvordan David Cameron - den foregående premierminister - temmelig kålhøgent havde udskrevet folkeafstemningen om »Brexit« - og tabte. Og at Theresa May tilsyneladende havde forsøgt at overgå Cameron i dette historiske fejl-jugement.

Chok

Da exitpolls'ene kom ud i aftes, reagerede flere erfarne journalister med variationer af »Ooooooh!«, »Oh my god!«, »Wow!« og den slags.

Selv på det nydelige BBC blev usædvanlige resumétekster fundet frem:

Og i morges kunne Twitterbrugerne vågne til dette tweet fra »Larry The Cat« - katten i Downing St. 10, som nok ikke selv er bag tasterne - med en opsummering af aftenens udvikling

Flere vælgere og kommentatorer fandt lynhurtigt frem til et tweet fra Theresa May selv, dateret 20. maj, hvor premierministeren - lige lovligt kålhøgent - forudså, at Jeremy Corbyn ville blive ny leder af Storbritannien, hvis hun skulle tabe blot seks pladser i parlamentet.

I lyset af, at det konservative parti i skrivende stund ser ud til at tabe 13 pladser, er tweetet ikke ligefrem ældet med ynde.

Værste high-five nogensinde

Yndefuldt var det imidlertid heller ikke just, da Labours leder Jeremy Corbyn drog ud i virkeligheden for at fejre Labours uventede succes.

Da han sammen med partikollegaen Emily Thornberry ville fejre sidstnævntes genvalg i valgkredsen Islington South and Finsbury for rullende kameraer, skete det med noget, man vel nok må benævne som den værste high-five i verdenshistorien. Med mindre det altså er skik og brug i Labour, at man under fest og fejring lige klapper hinanden på intime kropsdele.

I løbet af aftenen og natten gættede flere på - hvad der ikke blev tilfældet - at May måtte trække sig efter det pauvre valgresultat. Og hvad så? Kunne den nuværende udenrigsminister, den ikke altid lige elegante Boris Johnson, ende som ny premierminister?

Flere - både sobre kommentatorer og mere vittige hoveder - gætter på, at det ender med, at Storbritannien skal til valg igen inden længe.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.