Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansker i Syrien: Folk lider og er desperate

Udsendt i Syrien beretter om kummerlige forhold for befolkningen, som beder til en løsning på konflikten.

»Folk er desperate, fordi der ikke er udsigt til, at der kommer en løsning. Det er chokerende at tale med folk - særligt dem, der har været i Aleppo. Den store by er sønderbombet og ødelagt. Man kan ikke kende den,« siger Ann Mary Olsen
»Folk er desperate, fordi der ikke er udsigt til, at der kommer en løsning. Det er chokerende at tale med folk - særligt dem, der har været i Aleppo. Den store by er sønderbombet og ødelagt. Man kan ikke kende den,« siger Ann Mary Olsen

Børn går ikke i skole. Fabrikker og arbejdspladser er lukkede, så det er umuligt at finde et arbejde, der kan holde en familie i live.

Huse er sønderbombede, og der er ikke vand i hanerne eller elektricitet i stikkontakten.

Det fortæller Dansk Flygtningehjælps internationale chef, Ann Mary Olsen, som netop er vendt hjem fra Damaskus i Syrien.

Selv om landet er på vej ind i det sjette år med borgerkrig, er konflikten langt fra ved at være løst. Og det er tydeligt, at civilbefolkningen lider under fraværet af løsninger, siger Ann Mary Olsen.

»Folk er desperate, fordi der ikke er udsigt til, at der kommer en løsning. Det er chokerende at tale med folk - særligt dem, der har været i Aleppo. Den store by er sønderbombet og ødelagt. Man kan ikke kende den,« siger hun.

»Den syriske befolkning håber på fred og er optaget af, at der bliver skabt en fredelig løsning.«

FN står lige nu overfor at skulle begynde på fjerde runde af de vanskelige fredsforhandlinger om Syrien.

Forhandlingerne finder sted i Genève i Schweiz, og de kommer til at fokusere på at finde en langsigtet løsning på konflikten i Syrien.

Men vedholdende vold og dødvande i diskussionerne om Syriens politiske fremtid kaster lange skygger over "Genève 4".

»Forhandlingerne bliver svære mindst ligeså svære, som de tidligere fredsforhandlinger har været,« siger Ann Mary Olsen.

»Vi skal selvfølgelig håbe på, at der bliver skabt fremskridt, og at der bliver lagt pres på parterne i forhold til at tage nogle skridt, som kan føre i den rigtige retning,« siger hun.

Også i Danmark er Syrien på dagsordnen, når Det Udenrigspolitiske Nævn tirsdag holder møde. Her deltager udenrigsminister Kristian Jensen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

»Danmark skal være opmærksom på, at det her tager mange år endnu. Både i forhold til den humanitære bistand og i forhold til den hjælp, som skal få landet på fode igen,« siger Ann Mary Olsen.

Konflikten går 15. marts ind i det sjette år. Den har kostet over 310.000 mennesker livet siden 2011.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.