Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske og norske dommere kræver nordisk pres på Tyrkiet

Tyrkisk massefyring af dommere bryder ifølge nordiske dommerforeninger med vigtige principper i retsstaten.

Den danske og den norske dommerforening opfordrer de nordiske regeringer til at lægge pres på Tyrkiet efter udrensningen af dommere i kølvandet på fredagens kupforsøg. Arkivfoto. Free/Colourbox
Den danske og den norske dommerforening opfordrer de nordiske regeringer til at lægge pres på Tyrkiet efter udrensningen af dommere i kølvandet på fredagens kupforsøg. Arkivfoto. Free/Colourbox

København. Dommerforeningerne i Danmark og Norge går søndag sammen og kræver, at de nordiske regeringer lægger pres på Tyrkiet efter udrensningen af dommere i kølvandet på fredagens kupforsøg.

Straks efter det mislykkede kup blev der udstedt anholdelsesordrer på i alt 2745 dommere og anklagere over hele Tyrkiet, rapporterede det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu lørdag.

Søndag er antallet af effektuerede anholdelser uklart. Nyhedsbureauet AFP skriver dog, at 44 dommere og anklagere skal være tilbageholdt i byen Konya, og at antallet er 92 i byen Gaziantep, som ligger i den sydøstlige del af landet.

- Dette bryder med grundlæggende retsstatsprincipper og principperne for dommernes og domstolenes uafhængighed, hedder det i en fælles pressemeddelelse fra de to dommerforeninger.

De mener også, at "afskedigelserne fremstår som illegitime".

Dommerforeningerne peger på, at den tyrkiske regering gennem længere tid har udsat landets dommere for et utilbørligt pres ved blandt andet at flytte dem til andre embeder og i et par tilfælde ligefrem at have fængslet dommere, hvis afgørelser regeringen ikke brød sig om.

- Når den tyrkiske regering nu afsætter hele 2700 dommere, fremstår det, som om den benytter lejligheden til at skaffe sig af med dommere, som ikke har været regimevenlige nok, hedder det i pressemeddelelsen.

Som medlem af Europarådet er Tyrkiet forpligtet til at respektere retsstaten og dens principper samt kravet om uafhængige domstole, påpeger dommerforeningerne i Danmark og Norge.

- Situationen for dommere i Tyrkiet viser, at de tyrkiske myndigheder ikke lever op til disse principper, hedder det.

De to dommerforeninger opfordrer derfor de nordiske landes regeringer til at lægge pres på de tyrkiske myndigheder for at få omstødt afskedigelserne af dommerne.

Den tyrkiske regering skal desuden påvirkes til ikke at lægge utilbørligt pres på dommerne, ligesom den skal respektere dommernes og domstolenes uafhængighed.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.