Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske kvindelige jihadister sidder i saksen

Flere danske kvinder, der som frivillige tilsluttede sig Islamisk Stat, ønsker nu at vende hjem. Men i praksis er de nu kalifatets fanger, fortæller en dansk journalist og ekspert i Islamisk Stat.

I den syriske by Raqqa, der er en højborg for Islamisk Statgår kvinder i 2014 under en propagandaplakat med teksten »Vi vil vinde trods den internationale koalition«.
I den syriske by Raqqa, der er en højborg for Islamisk Statgår kvinder i 2014 under en propagandaplakat med teksten »Vi vil vinde trods den internationale koalition«.

Det er ikke kun kvinderne fra yazidi-minoriteten, der bliver tilbageholdt af Islamisk Stat. Det fortæller journalist og forfatter Deniz Serinci, der for tiden laver research om de 10-15 kvinder med dansk oprindelse, som frivilligt har valgt at tilslutte sig Islamisk Stat, og om deres motiver for at slutte sig til bevægelsen.

»Det kan lyde mærkeligt, men kærlighed er faktisk det, der på forskellig vis motiverede kvinderne til at slutte sig til islamisk stat. Nogle beundrede kalifatet, og så det som det eneste sande islamiske land. Andre drog dertil for enten at blive gift med en hellig kriger, de havde mødt via internettet, eller for at finde en dér,« siger han.

I kalifater har kvinder imidlertid kun tre jobmuligheder foruden husmor.

»Man kan arbejde som læge, der behandler andre kvinder, eller som lærer, der underviser i et af de tre fag – religion, jihad og matematik – som Islamisk Stat tillader. Den sidste mulighed er at blive medlem af den såkaldte al-Khansa Brigade, hvis job det er at overvåge om andre kvinder går korrekt islamisk tildækket og ellers idømme dem straf i form af 40 piskeslag,« siger Serinci.

De restriktive levevilkår og at Islamisk Stat bliver stadig mere militært presset gør imidlertid, at flere kvindelige jihadister fra Danmark, nu ønsker at vende tilbage til Danmark.

»Ifølge mine kilder har mange fortrudt. Men nu er det umuligt for dem at komme ud. Grænsen til Tyrkiet er lukket, Islamisk Stat har tabt store områder, og nu vil de ikke miste deres koner også,« siger han.

Serinci vurderer også, at Islamisk Stats ledelse er bange for, at tilbagevendte kvinder skal ødelægge »glansbilledet« af kalifatet og gøre det sværere at lokke nye rekrutter. Det har ikke været let at få pigerne og deres familier i tale.

»Når jeg endelig har fået nogle til at udtale sig, har det været efter meget lang tids opsøgende arbejde. Jeg tror, det skyldes frygt for retsforfølgelse, hvis kvinderne kommer hjem,« siger Deniz Serinci og henviser til en nyligt vedtaget lov, der kan give fængselsstraf i op til seks år for at rejse til områder i Syrien eller Nordirak.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.