Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske byer bliver vraget som europæisk innovationsby

Aarhus og København var blandt de 10 finalister, men Paris løb med titlen som europæisk innovationshovedstad.

Lissabon. Det bliver den franske hovedstad Paris, der løber med titlen som europæisk innovationshovedstad 2017.

Det meddeler Carlos Moedas, der er EU-kommissær for forskning, videnskab og innovation på et webtopmøde i den portugisiske by Lissabon.

Foruden titlen får vinderbyen en million euro, der svarer til knap 7,5 millioner danske kroner.

Tallin i Estland og Tel Aviv i Israel blev kåret som de næstmest egnede byer efter Paris, og både Aarhus og København var blandt de 10 finalister.

Da ansøgningsfristen udløb 21. juni, havde i alt 32 byer fra forskellige steder i Europa tilmeldt sig.

Aarhus blev valgt for at involvere byens borgere i at skabe et godt socialt byrum og for at være eksperimenterende.

København endte blandt finalisterne på baggrund af byens tilgang til at opfordre borgere og iværksættere til at deltage i netværk af "eksperimentelle laboratorier".

Det er tredje gang, at titlen bliver givet. Ved ansøgningen skulle byerne pege på tiltag, der kan bane vejen for potentielle løsninger på forskellige samfundsmæssige udfordringer.

Herefter blev finalisterne udvalgt af et uafhængigt ekspertpanel, der fokuserede på innovative idéer til forbedring af kvaliteten i bylivet og for at involvere borgere i deres projekter.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.