Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk Industri om toldstrid: Nu sker det vi har frygtet

Kina har svaret igen på USA's straftold, og det lugter nu alvorligt af en handelskrig mellem de to lande.

USA og Kina står midt i en eskalerende handelskonflikt. Det bekymrer Dansk Industri. Reuters/Jonathan Ernst
USA og Kina står midt i en eskalerende handelskonflikt. Det bekymrer Dansk Industri. Reuters/Jonathan Ernst

Beijing. Kina har onsdag lagt straftold på 106 amerikanske varegrupper. Det sker, efter at USA tirsdag lagde straftold på over 1300 kinesiske af slagsen. Begge dele sker uden om verdenshandelsorganisationen.

Dermed er der kørt endnu en omgang i den onde cirkel af restriktioner på verdenshandlen, som Dansk Industri sammen med hovedparten af verden har frygtet.

- Der er ingen entydig definition på, hvornår der er tale om en reel, ødelæggende handelskrig.

- Men når amerikanerne gør noget, der er urimeligt og nok ikke er i overensstemmelse med reglerne, og kineserne så svarer igen, så har man i hvert fald en handelskrig i sin vorden, siger underdirektør med ansvar for handelspolitik hos Dansk Industri Peter Thagesen.

USA's præsident Donald Trump har siden sin valgkamp raset mod Kina og lovet restriktioner mod import fra landet. I marts gjorde han alvor af ordene, og siden da har Kina svaret igen.

Nu eskalerer konflikten, og det er stik imod, hvad Dansk Industri havde ønsket.

- Det scenarium, der udspiller sig nu, er præcist det, vi frygtede for bare et par uger siden, siger Peter Thagesen.

Danske virksomheder er meget aktive i den globale handel. Derfor er mindre frihandel og nationale interventioner, der går uden om de globale institutioner som WTO, skadelige.

- Der er masser af danske virksomheder, der producerer i Kina og sælger i USA. Mange af dem bliver ramt nu.

- USA er et kæmpe marked og verdens største økonomi. Det er derfor, det er så destruktivt, siger Peter Thagesen.

USA affyrede det første skud i den nuværende handelskonflikt mellem de to lande med en straftold på kinesisk stål og aluminium.

Der var dog langt fra enighed om beslutning i USA, hvor mange tror på frihandel.

Beslutningen fik eksempelvis Donald Trumps økonomiske rådgiver, Gary Cohn, til at trække sig fra posten, fordi han var grundlæggende uenig i den.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.