Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Globetrotter

Dansk helsemani versus »lev stærkt - dø ung« på græsk maner

»Menukortet er fyldt med alt, hvad hjertet kan begære af vulgære, voluminøse retter – men det, der hurtigst fanger din opmærksomhed, er greek breakfast. Når du bestiller den, får du en kop græsk kaffe, en Camel-cigaret og to Panodiler.«

Tegning: Claus Bigum
Tegning: Claus Bigum

Morgenen starter med et stort glas vand med citron indtaget sammen med fiskeolie og D, C og A-vitamin. Herefter en portion skyr blandet med chia- og hørfrø – blendet vel at mærke, så kroppen kan optage de gode vitaminer – og toppet med blåbær og granola.

En klassisk, dansk morgenmad for de kostbevidste – der omfatter langt størstedelen af mine danske veninder, og hvis jeg tror på indholdet af Instagram også stort set alle andre unge danskere, jeg følger.

I Danmark er mange af os blevet små, autodidakte diætister og livstilseksperter. Vi ved alt om, hvad der kan give os de bedste forudsætninger for et sundt og langt liv, vi ved, hvad der er godt for vores krop – og vi har endnu bedre styr på, hvad der ikke er.

På den græske ø Lesbos, hvor min familie er fra, mødes græske unge ned på den lokale strandbar, Congas, når de vågner. Menukortet er fyldt med alt, hvad hjertet kan begære af vulgære, voluminøse retter – men det, der hurtigst fanger din opmærksomhed, er greek breakfast. Når du bestiller den, får du en kop græsk kaffe, en Camel-cigaret og to Panodiler.

Den græske morgenmad er uden tvivl sat på med et glimt i øjet, og det er også sikkert, at der er mindst lige så mange turister, der bestiller den for morskabs skyld, som der er grækere, der sætter den til livs. Men det humoristiske indslag på menukortet er alligevel ikke helt ved siden af. Græsk morgenmad består nemlig for de flestes vedkommende af en kop kaffe og en cigaret, og så er dagen ligesom skudt i gang.

Fra jeg var lille, har jeg holdt lange ferier i Grækenland hver sommer, og efter jeg er flyttet hertil, har mit syn på ældre grækeres helbred set i forhold til ældre danskeres ikke ændret sig.

Når man er 65 år, er man virkelig gammel i Grækenland. De fleste, jeg kender, over 50 kæmper med smerter og diverse sygdomme og må dagligt tager medicin. I min egen familie er flere døde af sukkersyge og andre livstilssygdomme i en alder, hvor det er normalt for grækere at gå bort, men som I Danmark ville blive betegnet som ung.

En verden til forskel på de ældre

Da min græske kæreste flyttede til Danmark med mig i et år, blev han chokeret over hvor unge, de danske ældre både virker og ser ud. De løber ture på Volden i smart træningstøj, de ræser Københavns gader tynde på deres cykler, arbejder til de dratter om og holder flotte fester, hvor kvinderne kommer anstigende i høje hæle. De fleste er også på Facebook og har helt styr på, hvad der er moderne, og hvad der rører sig i samfundet og blandt ungdommen.

Et billede, han ikke kunne kende fra de ældre grækere, hvor mange er overvægtige, og hvor trætheden har erstattet energien, når man har rundet de 60.

Ser man på græske unge livsstil, er den ofte præget af en »lev stærkt - dø ung«-mentalitet. Men selv om de som resten af verden ved, at cigaretter er dårlige for helbredet, har de som oftest ikke nær den ekspertise om kost og motion, som danske unge er i besiddelse af. Olivenolie betragtes eksempelvis som sundt – lige meget i hvor store mængder det optræder. Pasta, mel og brød er også sundt, for det er jo traditionel god mad, som mor laver det.

Forleden besøgte jeg en klassisk græsk pita gyro-restaurant, der er grækernes bud på en shawarma, med olieret pitabrød, tzatziki, pomfritter, kød og en symbolsk håndfuld grøntsager – noget de fleste unge, jeg, kender spiser cirka en gang om dagen. En tysk kvindelig turist kom ind og spurgte tjeneren, hvilket kød han ville anbefale hende. Han svarede: »Svinekødet. Det har mest fedt, og det er jo altid lækrest.« Det blev ikke sagt med et glimt i øjet, men i fuld alvor, og turisten kiggede skeptisk på ham og sagde: »Det smager altså ikke automatisk bedre, bare fordi det har mere fedt,« hvorefter hun valgte den »magre« version - i græsk terminologi.

For lidt og for meget ...

Det er klart, at det er dyrere at leve sundt end usundt, og at pengene derfor spiller en rolle. Men mest af alt synes det som om, de græske unge mangler oplysning om, hvad en usund livstiler, og hvad den faktisk gør ved dem.

De lever ubekymrede, gør præcis som det passer dem, og jeg har sjældent mødt en ung græker på kur. De taler aldrig om mad, om hvad de ikke må spise, hvad de savner at spise, eller hvad de lige har læst, at jeg heller ikke burde spise. Når de træner, er det for at vise strandløve- og løvindekroppene frem på ved vandet hele sommeren. Ikke fordi de tænker på stærke og raske kroppe, der skal vare hele livet.

Omvendt møder jeg meget sjældent mine danske veninder uden, at de er i færd med en eller anden form for livstilsændring. Enten er de blevet glutenallergikere, eller også er de i gang med en udrensende  juicekur, er blevet veganere eller lever efter 5:2 faste-reglerne. Altid er de opmærksomme, altid er de bevidste. Og vi er eksperter i det hele.

Billedet er selvfølgelig sat på spidsen, for der er uden tvivl mange danskere, der ikke er helsefanatikere, lige så vel som der er mange grækere, der har en sundre livstil. Men det er alligevel en ret markant tendens, har jeg bidt mærke i.

Den tyske filosof Eduard von Hartmann sagde, at bevidstheden gør mennesket ulykkeligt.

Og jo, det er fantastisk, at folkesundheden i Danmark er så imponerende. Og jo, det er sørgeligt, at Grækenland er et af de lande, hvor det er hårdeste at blive gammel. Men hvor ville en balance mellem de to ekstremer være befriende. For hvor er det også skønt at være ung i Grækenland - at kunne tænke på andet end helse og ikke at få dårlig samvittighed, blive bekymret og tro, der er noget galt, hvis man spiser hvidt brød tre dage i træk.

Maria Arcel er Berlingskes korrespondent i Grækenland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.