Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk grænsekontrol ser ud til at kunne forlænges til maj

EU-Kommissionen forventes på onsdag at anbefale, at den midlertidige grænsekontrol kan forlænges med yderligere tre måneder.

Det ser ud til, at grænsekontrollen kan forlænges med yderligere tre måneder, når EU-Kommissionen på onsdag kommer med sin anbefaling. ARKIVFOTO 2016 af grænsekontrol i Kruså. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2016)
Det ser ud til, at grænsekontrollen kan forlænges med yderligere tre måneder, når EU-Kommissionen på onsdag kommer med sin anbefaling. ARKIVFOTO 2016 af grænsekontrol i Kruså. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2016)

Det tyder på, at EU-Kommissionen på onsdag vil anbefale, at Danmark og fire andre Schengen-lande, der har indført midlertidig grænsekontrol, kan forlænge kontrollen med yderligere tre måneder.

Det er i hvert fald indstillingen efter et møde blandt de 28 EU-kommissærers kabinetschefer mandag ifølge Berlingskes oplysninger.

Det er nu op til de 28 EU-kommissærer at sige god for den indstilling på et møde på onsdag, inden anbefalingen så går videre til EU-landene i Ministerrådet, der skal godkende anbefalingen. Det ventes dog at ske, ligesom forventningen er, at EU-kommissærerne også siger god for en forlængelse på onsdag.

Det er både sikkerhedstruslen i Europa og de fortsatte problemer med at kontrollere EUs ydre grænser i Middelhavet, som de fem lande har slået på i deres argumentet for at få lov til at forlænge grænsekontrollen. En mulighed, der ellers ville udløbe den 12. februar.

EU-Kommissionen ønsker i udgangspunktet, at grænsekontrollen ophæves, men har hidtil vist sig ganske fleksibel i tolkningen af Schengen-reglernes mulighed for midlertidig grænsekontrol. Efter terrorangrebet mod et julemarked i Berlin før jul, er den tyske regering ikke indstillet på at opgive grænsekontrollen foreløbigt, og så længe Tyskland er blandt de lande, som ønsker muligheden, er det svært at se EU-Kommissionen sige stop.

De øvrige lande med midlertidig grænsekontrol er Sverige og Østrig samt Schengen-landet Norge. Især den østrigske regering været meget klar i mælet om, at den vil fortsætte med grænsekontrollen, uanset hvad EU-Kommissionen siger. Det er en national beslutning at have grænsekontrol, men hvis det sker i strid med EU-Kommissionens anbefaling, kan det sætte medlemskabet af Schengen-området på spil.

Udlændingeminister, Inger Støjberg (V), har længe fastholdt, at hun ønsker grænsekontrollen forlænget, og at det skal ske med en blåstempling fra EU-Kommissionen. Ifølge ministeren er grænsekontrollen én af årsagerne til, at antallet af asylansøgere faldt markant i Danmark i 2016 - til 6.072 fra over 21.000 året før.

Frankrig har også midlertidig grænsekontrol, hvilket dog alene er bundet op på terrortruslen mod landet, mens Malta i forbindelse med EU-topmødet i begyndelsen af februar også midlertidigt har indført grænsekontrol.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.