Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk fotografs berygtede IS-fangevogtere anholdt i Syrien

De sidste to tilbageværende IS-jihadister fra den berygtede »Beatles«-gruppe er blevet fanget. De er anklaget for at have skåret halsen over på en række vestlige gidsler.

ARKIVFOTO: Den danske fotograf Daniel Rye blev holdt som fange af den berygtede IS-gruppe »The Beatles«, der tog dette billede af danskeren som led i forhandlingerne om at købe ham fri. Gruppens to tilbageværende medlemmer er nu blevet anholdt.
ARKIVFOTO: Den danske fotograf Daniel Rye blev holdt som fange af den berygtede IS-gruppe »The Beatles«, der tog dette billede af danskeren som led i forhandlingerne om at købe ham fri. Gruppens to tilbageværende medlemmer er nu blevet anholdt.

To britiske mænd, der anklages for at have dræbt en række vestlige gidsler som en del af Islamisk Stat, er blevet fanget af en gruppe amerikansk-støttede kurdere. Det skriver en række internationale medier, heriblandt The New York Times, BBC og The Guardian.

Mændene er identificeret som Alexanda Kotey og El Shafee Elsheikh, der var de sidste to tilbageværende medlemmer af den berygtede »Beatles«-gruppe, der blandt andet holdt den danske fotograf Daniel Rye som gidsel i 13 måneder.

Øgenavnet fik de fire gruppemedlemer, der alle kommer fra London, for deres britiske accent.

Ifølge amerikanske embedsmænd anklages IS-gruppen for at have dræbt mindst 27 vestlige gidsler og for at have tortureret endnu flere.

Gruppens leder, Mohammed Emwazi, der også var kendt som »Jihadi John«, blev dræbt under et luftangreb i Syrien tilbage i 2015. Et andet medlem, Aine Davis, blev dømt for terrorisme i Tyrkiet sidste år.

De nye anholdelser af Alexanda Kotey og El Shafee Elsheikh er bekræftet af amerikanske embedsmænd ifølge The New York Times. De to mænd er angiveligt blevet overdraget til amerikanske specialstyrker efter deres tilfangetagen.

De britiske IS-medlemmer blev kendt for flere grusomme videoer, hvor en maskeret Mohammed Emwazi skar halsen over på vestlige gidsler.

Blandt IS-gruppens ofre var de amerikanske journalister James Foley og Steven Sotloff, som Daniel Rye var taget som gidsel sammen med.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.