Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk forskning er med til at omdefinere Jupiter

Jupiters magnetfelt ser anderledes ud, end man hidtil har troet. Det viser forskning med dansk deltagelse.

Fem dage efter, at Juno gik i kredsløb om Jupiter i juli sidste år, tog rumfartøjet dette billede af planeten. Scanpix/Nasa
Fem dage efter, at Juno gik i kredsløb om Jupiter i juli sidste år, tog rumfartøjet dette billede af planeten. Scanpix/Nasa

København. Det er meget lidt, vi rent faktisk ved om planeten Jupiter. Men blandt andet takket være et dansk forskerhold er vi i løbet af de seneste måneder blevet en del klogere.

Nogle af de mest markante resultater fra den såkaldte Juno-mission er netop blevet offentliggjort.

De viser blandt andet, at Jupiters magnetfelt er dobbelt så kraftigt, som man hidtil har antaget.

Og dermed rokker det ved de antagelser, man hidtil har haft om gasplaneter som Jupiter.

- For eksempel er der tegn på, at den kerne, der burde findes i dens centrum, er diffus eller helt opløst, og det er meget sært.

- Så modellerne for gasplaneter som Jupiter skal formentlig laves om, siger John Leif Jørgensen.

Han er professor og afdelingsleder ved DTU Space. Han er samtidig ansvarlig for det danske bidrag til missionen.

Det består blandt andet af fire stjernekameraer, der både bruges til at navigere med og til at tage billeder af Jupiter.

Og så har DTU-Space kalibreret det magnetometer, der måler på det førnævnte magnetfelt.

Det tog næsten fem år fra opsendelsen af Juno, til sonden gik i kredsløb om Jupiter i juli sidste år.

Planen er, at Juno i fem år skal undersøge, hvordan Jupiter er dannet.

Missionen vanskeliggøres af kraftig partikelstråling. Derfor holder Juno sig for det meste i kredsløb langt fra planeten og rykker kun lejlighedsvis tættere på for at tage billeder.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.