Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk Flygtningehjælp stopper aktiviteter i del af Sydsudan

Efter drab på to nødhjælpsarbejdere stopper Dansk Flygtningehjælp sine aktiviteter i Yei-regionen i Sydsudan.

Dansk Flygtningehjælp har stoppet aktiviteterne i et område i Sydsudan, efter to sydsudanske nødhjælpsarbejdere er blevet skudt og dræbt onsdag.

De to nødhjælpsarbejdere arbejdede for Dansk Flygtningehjælps minerydningsorganisation, DDG, og blev dræbt af ukendte gerningsmænd, da de var på vej til deres arbejde i regionen Yei.

- Det er en tragisk hændelse, siger divisionschef i Dansk Flygtningehjælp Christian Jacob Hansen.

- Vi har stoppet vores aktiviteter i det område, hvor det her er sket. Det har vi gjort for at finde ud af, hvad de specifikke omstændigheder er, siger han.

De dræbte var sydsudanske statsborgere, som arbejdede i den sydlige Yei-region med at fjerne landminer og ueksploderede bomber.

Mineryddernes køretøj blev angrebet på vej til Yei-regionen.

Det er endnu uvist, hvilke motiver der ligger bag angrebet på minerydderne. Dansk Flygtningehjælp har umiddelbart vurderet, at gerningsmændene ikke angreb køretøjet, fordi det var nødhjælpsarbejdere.

Derfor har organisationen ikke planer om at trække sig ud af Sydsudan.

For Dansk Flygtningehjælp gælder det først og fremmest om at finde ud af, hvad der er sket og håndtere situationen for medarbejderne og de efterladtes familier.

- Vi har gennemført nogle sikkerhedsundersøgelser, som vurderer, at området sådan set er sikkert. Derfor har vi nu brug for at forstå, hvad vi kan gøre, og om det her giver anledning til forandringer i forhold til den måde, vi opererer på, siger Christian Jacob Hansen.

Det vil påvirke ti nødhjælpsarbejdere midlertidigt, at Dansk Flygtningehjælp har stoppet arbejdet i området.

Over 50 nødhjælpsarbejdere er blevet dræbt, siden borgerkrigen i Sydsudan brød ud for omkring to år siden.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.