Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk dilemma en realitet: Ansøgning om russisk gasledning er nu landet

Energistyrelsen har nu modtaget en ansøgning om at miljøgodkende den 1.200 kilometer lange russiske gasledning Nord Stream 2, der skal krydse dansk farvand sydøst for Bornholm. Ansøgningen kommer samtidig med, at EU-Kommissionen vil forsøge at få opbakning til at forhandle med Rusland om gasledningen, som bekymrer mange EU-lande, herunder Danmark.

De første rør til Nord Stream 2 er allerede bygget. Nu venter en miljøgokendelsesproces, som mandag blev skudt officielt i gang i Danmark. EPA/JENS BUETTNER
De første rør til Nord Stream 2 er allerede bygget. Nu venter en miljøgokendelsesproces, som mandag blev skudt officielt i gang i Danmark. EPA/JENS BUETTNER

Det danske dilemma om den russiske gasledning Nord Stream 2, der skal  løbe gennem dansk farvand, men som regeringen ikke er begejstret for, er nu en realitet. Selskabet bag Nord Stream 2 har afleveret ansøgning om dansk miljøgodkendelse mandag.

»Det kan bekræftes, at Energistyrelsen den 3. april 2017 har modtaget en ansøgning fra Nord Stream 2-selskabet om tilladelse til anlæg af transitrørledninger i dansk farvand. Energistyrelsen vil nu se nærmere på sagen,« hedder det i en meget kort pressemeddelelse fra Energistyrelsen.

Nord Stream 2-selskabet, der er ejet af den statskontrollerede, russiske gasgigant Gazprom, håber på en hurtig behandling, da selskabets plan er, at selve konstruktionen af den 1.200 kilometer lange rørledning skal være færdig ved udgangen af 2019, hvor russisk gas så skal begynde at strømme gennem gasledningen i Østersøen og til Tyskland. Det vil kræve, at selve anlægningsfasen kommer i gang i begyndelsen af 2018.

»Nord Stream 2 har på basis af et meget stort forarbejde foretaget siden 2015 afleveret vores ansøgning og VVM-rapport til Energistyrelsen. Energistyrelsen vil nu gennemgå vores ansøgning og de indsendte dokumenter og er den ansvarlige myndighed, der afgør de næste skridt i processen. Vi afventer derfor nu myndighederne,« oplyser Nord Stream 2.

En lignende proces kommer til at ske for Finland, Tyskland og Rusland. Processen er allerede startet i Sverige den 16. september sidste år. Nord Stream 2 indsender desuden en såkaldt Espoo-rapport i de kommende uger, der omhandler de grænseoverskridende miljøpåvirkninger, som er basis for den høringproces, der involverer alle landene rundt om Østersøen.

En varm politisk kartoffel

Nord Stream 2 er en varm politisk kartoffel, fordi lande som Danmark, Sverige, de baltiske lande og en række østeuropæiske ikke ønsker gasledningen. De mener, at den strider imod målsætningen i EUs såkaldte energiunion, der skal sikre flere energikilder og gøre EU mindre afhængig af russisk gas.

Med ledningen vil Rusland kunne sende gas direkte til Tyskland uden at skulle igennem rørledningerne i Ukraine, der  i dag er hovedruten for russisk gas til Europa. Med Nord Stream 2 vil i alt 110 milliarder kubikmeter russisk gas årligt kunne sendes til Europa gennem Østersøen mod 55 milliarder kubikmeter gennem Nord Stream 1 i dag. Det er meningen, at Nord Stream 2 skal følge samme linjeføring i dansk farvand som Nord Stream 1, hvilket vil sige gennem dansk territorialfarvand, hvor dansk suverænitet er gældende.

Flere østeuropæiske lande mener desuden, at Gazprom med Nord Stream 2 vil styrke sin i forvejen dominerende position på gasmarkedet.

Omvendt ser Tyskland, Frankrig og Holland, der har store energiselskaber, som skal aftage gassen, rørledningen som et rent kommercielt projekt, der skal have lov til at blive bygget efter gældende regler.

Den danske regering har derfor været i et dilemma mellem at lægge sig ud med Rusland - og Tyskland - ved at blokere for linjeføringen gennem dansk farvand, eller lægge sig ud med sine østeuropæiske venner ved at tillade linjeføringen gennem dansk farvand.

Tyskland har nøglen

Gennem lang tid har Danmark og Sverige derfor rykket EU-Kommissionen for en fælles europæisk stillingtagen til projektet, og den kom - sådan da - i sidste uge, hvor EU-Kommissionen skrev et brev til regeringerne i Danmark og Sverige.

EU-Kommissionen oplyser i brevet, at den heller ikke bryder sig om projektet, som ifølge Kommissionen strider imod de grundlæggende principper i energiunionen. Men Kommissionen har også erkendt, at projektet ikke kan stoppes med den gældende europæiske energilovgivning i den såkaldte tredje energipakke. Den lovgivning omfatter nemlig ikke offshore-rørledninger, der kun fører gas til Europa som Nord Stream 1 og 2.

I stedet vil EU-Kommissionen forsøge at få mandat fra EU-landene til at forhandle med Rusland om reglerne for Nord Stream 2 for på den måde at komme bekymringerne i møde.

Det kan imidlertid blive svært, da det vil kræve, at EU-Kommissionen, Danmark, Sverige og de østeuropæiske lande kan overbevise Tyskland, Frankrig og Holland om, at det er nødvendigt. Foreløbigt holder Tyskland fast i, at det er et kommercielt projekt, og at der ikke kan gælde andre regler for Nord Stream 2 end for Nord Stream 1.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.