Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk ambassadør: Frygt for snyd og uro ved valg i Kenya

Kenyas befolkning går til valg, og dansk ambassadør melder om anspændt stemning og frygt for snyd og uro.

A security policeman stands outside a polling station during the presidential election in Kibera, Nairobi, Kenya August 8, 2017. REUTERS/Thomas Mukoya
A security policeman stands outside a polling station during the presidential election in Kibera, Nairobi, Kenya August 8, 2017. REUTERS/Thomas Mukoya

Nairobi. 19 millioner kenyanere går tirsdag til valgurnerne for at vælge ny præsident.

Den siddende præsident, Uhuru Kenyatta, udfordres af oppositionsleder Raila Odinga.

I Nairobi, Kenyas hovedstad, melder den danske ambassadør, Mette Knudsen, om en nervøs stemning op til valget:

- Stemningen i Kenya er noget anspændt. Alt tyder på meget tæt løb mellem de to fløje.

- Der er en vis grad af mistillid fra oppositionens side til, om valget gennemføres uden snyd, siger Mette Knudsen.

Kenya har tidligere oplevet vold i forbindelse med valg, ofte mellem forskellige etniske grupper.

Beskyldninger om valgfusk førte i 2007 til blodige uroligheder, der kostede over 1100 mennesker livet og sendte hundredtusinder på flugt.

Bekymringen for en ny bølge af vold og uro næres af, at en it-chef fra Kenyas valgkommission, Chris Musando, for nylig blev fundet dræbt.

Musando havde været forsvundet i tre dage, og hans lig viste tegn på tortur.

Ifølge den danske ambassadør handler valget mere om etnicitet end politiske forskelle.

- Det er ikke de store politiske forskelle, der er på de to fløje. Politik er i højere grad baseret på etniske skillelinjer.

- Nogle grupper føler sig forment adgang til magten og dermed også job og ressourcer.

- Valget handler i høj grad om, at andre dele af befolkningen nu ønsker indflydelse, forklarer ambassadøren.

Danmark er en markant bidragyder til landets udvikling, og valget følges med stor interesse på ambassaden.

- Kenya er et af de lande, hvor vi har det mest omfattende engagement, siger Mette Knudsen.

Hun nævner, at Danmark årligt bruger 250 millioner kroner på et udviklingssamarbejde med Kenya.

- Pengene går til sundhed, grøn vækst og beskæftigelse samt god regeringsførelse, forklarer ambassadøren.

Derudover poster Danmark penge i et regionalt fredsstøttecenter.

Også dansk erhvervsliv har fået øjnene op for mulighederne i den tidligere britiske koloni.

- Vi oplever en stigende interesse fra danske virksomheder for Kenya, forklarer Mette Knudsen og oplyser, at to vækstrådgivere med speciale i fødevarer og miljø er placeret på ambassaden.

Også personligt er ambassadøren tæt involveret i valget.

Sammen med sin norske kollega står hun i spidsen for en gruppe af ambassadører, der overvåger valget i Kenya.

Ifølge Reuters skal de 19 millioner registrerede vælgere også stemme ved parlaments- og lokalvalg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.