Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk ambassade: London virker lidt trykket efter angreb

Søndag er normalt en stille dag i London, så det er svært at vurdere, hvor ramt byens borgere er af angreb.

Police forensic investigators work on London Bridge after an attack left 7 people dead and dozens injured in London, Britain, June 4, 2017. REUTERS/Dylan Martinez
Police forensic investigators work on London Bridge after an attack left 7 people dead and dozens injured in London, Britain, June 4, 2017. REUTERS/Dylan Martinez

Der er stille og lidt trykket stemning i Londons gader søndag formiddag. Indbyggerne i den britiske hovedstad er vågnet til nyheden om angreb i byens centrum lørdag aften.

Og selv om det er chokerende for folk, ser livet ud til at gå videre som ellers.

Det fortæller Allan Toft, der er chargé d'affaires og repræsentant for den danske ambassade i London, da ambassadøren er ude at rejse.

»Jeg har her til formiddag oplevet stemningen i London som en smule trykket. Folk er vågnet op til denne overraskende nyhed om terrorangrebet på London Bridge og Borough Market. Men man kan fornemme, at London kører videre.«

»Det ser ud til, at folk fortsætter med deres hverdag. Her skal man også huske, at det er søndag. Derfor er det en smule vanskeligt at sige, om stemningen skulle være meget anderledes i forhold til en almindelig søndag, hvor aktiviteten i London generelt er meget mindre end til hverdag,« siger Allan Toft.

Lørdag aften kørte tre gerningsmænd først ind i mennesker på London Bridge. Derefter fortsatte de til kvarteret Borough Market med mange pubber og restauranter.

Her gik de til angreb på tilfældige personer med kniv.

I alt syv mennesker mistede livet. Desuden er de tre gerningsmænd blevet skudt og dræbt af politiet.

Allan Toft har planer om at cykle ind til området i hjertet af London i løbet af søndagen for at fornemme stemningen og tale med folk.

Han har kort før middag kun været på gaden i sit eget nabolag. Her kan han dog fornemme, at der er færre mennesker på gaden, og at folk holder sig væk fra de større offentlige pladser.

48 sårede personer blev kørt på forskellige hospitaler rundt om i London.

Udenrigsministeriets Borgerservice oplyser, at der ikke er oplysninger om sårede eller savnede danskere efter angrebet. Dog har myndighederne været i kontakt med flere danskere, der befandt sig nær angrebet.

»Vi har hjulpet flere danskere, der var tæt på. Hvis (der er, red.) behov for krisesamtale kontakt din rejseforsikring eller offerrådgivning +45 72217221,« skriver Borgerservice på Twitter klokken 13.30.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.