Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark vil sende op til 200 soldater til Estland

Det bliver "op til 200 soldater", som Danmark vil sende til Estland som led i NATOs øgede tilstedeværelse i Baltikum. Det offentliggør statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Twitter.

Op mod 200 danske soldater skal udstationeres i Estland (arkivfoto)
Op mod 200 danske soldater skal udstationeres i Estland (arkivfoto)

WARSZAWA: Det danske kompagni, der næste år skal være en del af NATOs øgede tilstedeværelse i Baltikum, bliver på »op til 200 soldater«, som vil blive udstationeret i Estland.

Det oplyser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Twitter forud for NATO-topmødet i Polens hovedstad Warszawa, der begynder i dag.

Det danske kompagni kommer til at være i Estland på rotationsbasis, og ifølge Berlingskes oplysninger er den danske forventning, at det vil blive i seks måneder ad gangen, men det er ikke afklaret endnu. Det ligger heller ikke fast, hvor lange perioder der kommer til at gå mellem de danske udstationeringer i Estland.

I alt skal der være en NATO-bataljon med op til 1.000 kampklare soldater i Estland som led i en øget NATO-tilstedeværelse, der skal afskrække Rusland fra end at overveje provokationer eller en form for angreb på et NATO-land.

Bataljonen i Estland vil blive ledet af Storbritannien, som sender ca. 500 soldater, fortæller den britiske forsvarsminister, Michael Fallon, ifølge BBC.

Der kommer en NATO-bataljon på op til 1.000 soldater i hvert af de baltiske lande samt i Polen, og bataljonerne skal være multinationale, fordi det derved bliver helt konkret og fysisk, at en form for angreb på for eksempel Estland også er et angreb på de andre NATO-lande, som bidrager til bataljonen i landet som Danmark. Det er NATOs musketéred om det kollektive forsvar i praksis: Én for alle, alle for én.

»Det er en klar besked om, at et angreb på én allieret er et angreb på alle allierede,« siger NATO-generalsekretær, Jens Stoltenberg, i forbindelse med at topmødet indledes.

Han understreger, at den øgede tilstedeværelse i Baltikum og Polen er en konsekvens af den selvhævdende opførsel, som Rusland har vist - ikke mindst i Ukraine med annekteringen af Krim-halvøen og støtten til prorussiske separatister i det østlige Ukraine.

Storbritannien vil desuden sende 150 soldater til den NATO-bataljon, der skal være i Polen, som USA leverer de resterende soldater til.

I Litauen vil bataljonen bliver ledet af Tyskland, mens Canada kommer til at stå for bataljonen i Letland.

Også Norge vil sende et kompagni på omkring 200 soldater, der skal være afsted i seks måneder ad gangen, oplyser Norges forsvarsminister Ine Eriksen Søreide, ifølge Aftenposten. Det ligger dog endnu ikke fast i hvilket af de baltiske lande, som det norske kompagni skal til.

Også Frankrig og Holland ventes at bidrage til de nye NATO-bataljoner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.