Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark vil holde Ukraine-konference for at støtte reformer

I juni inviteres vestlige lande til Ukrainekonference i København, oplyser udenrigsminister Anders Samuelsen.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har underskrevet invitationer til en stor international Ukraine-konference. Scanpix/Nicholas Kamm /arkiv
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har underskrevet invitationer til en stor international Ukraine-konference. Scanpix/Nicholas Kamm /arkiv

København. Danmark støtter Ukraine, som skal lave reformer imod korruption i en svær tid, da Rusland har besat Krim-halvøen og støtter krigshandlinger i det østlige Ukraine.

Det siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), som i denne uge besøger Ukraine og Georgien.

- Vi kan gøre meget. Danmark har mange faciliteter, fordele og institutioner. Det kan være en inspiration for et land, som er under et så hårdt pres, som Ukraine er, siger Anders Samuelsen.

Han vil især sætte skub i en domstol mod korruption.

- Ukraine har et behov for at komme endnu længere væk fra den styreform, som de havde før. Den var præget af bureaukrati og politisk og økonomisk stagnation, som de meget gerne vil gøre op med, siger Anders Samuelsen.

I Ukraines hovedstad Kiev underskriver han og Ukraines udenrigsminister invitationer til en stor international Ukraine-konference i København 27. juni 2018.

- Konferencen skal vise, at vi er der for at støtte Ukraine. Det er også et klart signal om, at vi stadig er utilfredse med den måde, Rusland agerer på. Samtidig lægger vi pres på Ukraine for at fastholde momentum, siger Anders Samuelsen.

- Så luften ikke går ud af den demokratisering og de reformer, som de har haft succes med.

De inviterer udenrigsministre fra alle EU-, Nato- og G7-lande sammen med internationale organisationer. Konferencen følger en lignende konference i juli 2017 i London. Der ventes op til 250 deltagere i København.

Ved besøget i Ukraine og Georgien lancerer Anders Samuelsen et naboskabsprogram til 860 millioner kroner. Danmark vil blandt andet hjælpe de to lande imod Ruslands aggression.

- Ukraine er under pres fra russerne, som har overskredet alle internationale love og regler i deres aggressioner. De har taget Krim og er i Donbass (det østlige Ukraine), siger Anders Samuelsen.

- Vi skal stadig kæmpe hårdt for, at vi dem ud derfra igen. Et lille land som Danmark har ekstremt behov for, at international lov og orden respekteres.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.