Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark sender penge til ofre for jordskælv

Der er foreløbig ingen meldinger om danske ofre for jordskælvet i Nepal. Udenrigsministeriet åbner en pulje på fem millioner kroner til nødhjælp.

Over 1.100 mennesker meldes dræbt efter lørdagens ødelæggende jordskælv i Nepal. Nødhjælpsarbejdere fra hele verden strømmer ind for hjælpe ofrene, og nu bidrager Danmark også til redningsarbejdet.
Over 1.100 mennesker meldes dræbt efter lørdagens ødelæggende jordskælv i Nepal. Nødhjælpsarbejdere fra hele verden strømmer ind for hjælpe ofrene, og nu bidrager Danmark også til redningsarbejdet.

NEPAL: Over 1.100 mennesker meldes dræbt efter lørdagens ødelæggende jordskælv i Nepal. Nødhjælpsarbejdere fra hele verden strømmer ind for hjælpe ofrene, og nu bidrager Danmark også til redningsarbejdet.

»Foreløbig har vi åbnet en pulje på fem millioner kroner,« fortæller udviklingsminister Mogens Jensen (S).

»Vi har en aftale med en række NGOer, at de kan trække på pengene, som er til rådighed her og nu. Red Barnet har allerede benyttet sig af puljen, og jeg regner med, at Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp vil gøre det samme,« siger ministeren.

Han betegner jordskælvet som en forfærdelig katastrofe. Der er dog endnu ikke fuld overblik over omfanget, og først når man i løbet af det næste døgn finder ud af, hvor meget hjælp der er brug for, vil der blive taget stilling til, at det danske bidrag skal forøges.

»Vores folk arbejder på højtryk på stedet, blandt andet med nødhjælpsorganisationer og sammen med FN for, for at skabe et overblik over behovet. Når de er klar, vil vi blive forelagt en indstilling, og så vurderes det, om vi skal afsætte flere puljemidler,« forklarer Mogens Jensen, der påpeger, at Danmark også bidrager til hjælpearbejdet via FNs nødhjælpsfond.

Der kan også blive tale om at sende danske specialister af sted til Nepal, for eksempel for at lede efter ofre i de sammenstyrtede huse.

»Det kan meget vel være, at Beredskabsstyrelsen skal sende et hold til Nepal. Det tager vi stilling til, når vi har et fuldt overblik over situationen,« siger udviklingsministeren.

Ifølge Udenrigsministeriets såkaldte danskerliste havde 125 danskere registreret sig som værende i Nepal, da jordskælvet ramte. Man har foreløbig været i kontakt med 76, der alle er i god behold, men reelt kan der opholde sig langt flere danskere i landet.

30 unge rygsækrejsende har fået husly på den danske ambassade i Kathmandu, efter deres hotel styrtede sammen under jordskælvet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.