Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark på vej mod 14 MEP'er fremover i stedet for 13

EU-lederne ventes på topmøde fredag at bakke op om ny fordeling af pladserne i EU-Parlamentet efter brexit.

Danmark er på vej til igen at få 14 medlemmer af Europa-Parlamentet fra og med valget næste år i stedet for de 13, der er i dag. Det sker i en omfordeling af nogle af de pladser, der bliver ledige, når Storbritannien forlader EU. Scanpix/Patrick Hertzog/arkiv
Danmark er på vej til igen at få 14 medlemmer af Europa-Parlamentet fra og med valget næste år i stedet for de 13, der er i dag. Det sker i en omfordeling af nogle af de pladser, der bliver ledige, når Storbritannien forlader EU. Scanpix/Patrick Hertzog/arkiv

Danmark er på vej til igen at få 14 medlemmer af Europa-Parlamentet fra og med valget næste år i stedet for de 13, der er i dag.

Det er i hvert fald, hvad EU-præsident Donald Tusk lægger op til før et uformelt topmøde fredag i Bruxelles.

Her skal lederne af de 27 lande, der fortsætter i EU, tage hul på diskussionen om magt og penge i det europæiske samarbejde, når briterne siger farvel næste år.

Og et af punkterne på dagsordenen handler om pladserne i Europa-Parlamentet.

Tidligere på måneden foreslog parlamentet selv, at det nuværende antal medlemmer skæres ned fra 751 til 705, når Storbritannien er ude.

Briterne forlader 73 pladser i Europa-Parlamentet.

Men parlamentet har selv foreslået, at 27 af de pladser fordeles på de nuværende medlemslande.

Det skal ske for at rette op på demografiske forandringer siden sidste omfordeling, fremgår det af forslaget.

Og det er her, at der formentlig falder et ekstra sæde i Europa-Parlamentet af til Danmark.

Otte andre lande står også til at få en ekstra plads. Irland står til to nye pladser, Italien og Holland står til hver tre, mens Frankrig og Spanien står til hver at få fem pladser mere.

For 13 lande sker der ingen forandring. Der er heller ingen, der mister nogle af de pladser, de har i dag.

I sin invitation til topmødet skriver Donald Tusk, at det ser ud til, at der også er bred opbakning til parlamentets forslag blandt medlemslandene.

»Det virker kun naturligt, at færre medlemslande betyder færre sæder,« skriver EU-præsidenten.

»Resten af sæderne vil blive holdt som en reserve til fremtidige udvidelser,« skriver han.

Ifølge EU-traktaten må der højst være 751 medlemmer af parlamentet.

Det kommende valg til Europa-Parlamentet skal i alle 27 medlemslande holdes mellem 23. og 26. maj 2019.

Danmark har tidligere haft 16 medlemmer. Men det blev skåret ned i takt med EU's udvidelser i 00'erne.

Siden valget i 2009 har der været 13 danske medlemmer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.