Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark øger støtte til Filippinerne med 20 millioner kroner

Den danske regering har besluttet at øge støtten til nødhjælpsarbejdet i Filippinerne med 20 millioner kroner.

FILIPPINERNE: Danmark lægger 20 millioner kroner til de 10 millioner kroner, som landet allerede har givet til nødhjælparbejdet i Filippinerne. Det oplyser udviklingsminister Christian Friis Bach (R).

»Katastrofen har ramt langt hårdere, end vi indledningsvist havde frygtet. Mere end 40.000 huse er ødelagte, hele 11,3 millioner mennesker er påvirket af katastrofen, og i øjeblikket er over 670.000 fordrevet fra deres hjem. Der er et udtalt behov for mad, rent vand, medicin, men også for elektricitet og kommunikation. Der er massivt brug for hjælp fra det internationale samfund, og jeg har derfor besluttet at øge den danske indsats markant,« siger Christian Friis Bach i en pressemeddelelse.

De ekstra penge kommer, efter at FN tirsdag opfordrede verdenssamfundet til at give flere penge til Filippinerne. Ifølge FN er der brug for 1,7 milliarder kroner.

Danmark giver i alt 42,5 millioner kroner, idet der allerede er givet bidrag på 5,7 millioner kroner gennem danske humanitære organisationer, 1,8 millioner kroner til Beredskabsstyrelsen og fem millioner kroner finansieret fra Danmark via FNs katastrofefond.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.