Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark klar til at se på flere sanktioner mod Rusland: »Vigtigt at Rusland ikke er en game spoiler«

Det er vigtigt, at russerne kommer ind på det rette spor og ikke er en game spoiler, mener Anders Samuelsen.

Arkivfoto. Det er vigtigt, at russerne kommer ind på det rette spor og ikke er en game spoiler, mener Anders Samuelsen.
Arkivfoto. Det er vigtigt, at russerne kommer ind på det rette spor og ikke er en game spoiler, mener Anders Samuelsen.

Danmark er klar til at se på, om tiden er inde til at indføre flere sanktioner mod Rusland.

Sådan lyder meldingen mandag fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) ved ankomsten til EUs udenrigsministermøde i Luxembourg.

»Vi er åbne over for at kigge på, hvad der kan gøres yderligere,« siger Samuelsen.

På mødet i Luxembourg skal de europæiske udenrigsministre blandt andet diskuterer situationen i Syrien og forholdet til Rusland.

Anders Samuelsen siger, at »det er vigtigt, at russerne kommer ind på det rette spor og ikke er en game spoiler« i international politik.

»Desværre spiller russerne en negativ rolle i øjeblikket,« siger han.

USA er på vej med nye sanktioner mod Rusland som straf for den russiske støtte til præsident Bashar al-Assads styre i Syrien.

De nye amerikanske sanktioner ventes præsenteret mandag.

Anders Samuelsen siger, at han lige nu ikke har noget bud på, hvilke nye europæiske sanktioner der i givet fald kan komme på tale.

»Vi er åbne over for at kigge på, hvad der kommer af bud fra amerikanernes side,« siger han.

Anders Samuelsen tør dog ikke før EU-mødet i Luxembourg spå om, hvorvidt der kan skabes europæisk enighed om nye skridt mod Rusland.

Men han glæder sig over, at mange lande, heriblandt Danmark, i sidste måned udviste et stort antal russiske diplomater.

Det skete efter angrebet med nervegift 4. marts på en tidligere spion, der i dag bor i den sydengelske by Salisbury.

Rusland beskyldes for at stå bag angrebet, der også ramte eksspionens datter.

Og udenrigsministeren glæder sig over, at USA, Storbritannien og Frankrig med et angreb i weekenden har straffet Assad og det syriske styres formodede brug af kemiske våben mod sin egen befolkning.

»Så jeg synes, at der er en bevægelse i øjeblikket, som jeg sætter stor pris på,« siger Anders Samuelsen.

»Nemlig at der er nogle røde linjer, og at de bliver forsvaret. Og de bliver forsvaret tydeligt,« siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.