Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark ført bag lyset af palæstinensisk NGO, der forherliger terror: Nu stopper støtten

Udenrigsminister Anders Samuelsen afbryder al samarbejde med palæstinensisk NGO, og forlanger den danske støtte tilbagebetalt. Den palæstinensiske organisation har forholdt centrale oplysninger for Udenrigsministeriet

Anders Samuelsen under sit møde med Israels præsident Reuven Rivlin for tre uger siden i Israel/ AFP PHOTO / GALI TIBBON
Anders Samuelsen under sit møde med Israels præsident Reuven Rivlin for tre uger siden i Israel/ AFP PHOTO / GALI TIBBON

MELLEMØSTEN: En palæstinensisk kvinderetsorganisation, som Danmark har ydet støtte til, har skjult oplysninger for Danmarks udenrigsministerium. Og det får nu udenrigsminister Anders Samuelsen til at reagere.

»Jeg har taget beslutningen om at stoppe støtten til organisationen WATC. Og vi vil kræve det danske bidrag tilbagebetalt« siger Anders Samuelsen til Berlingske.

Efter sit besøg i Israel og Det Palæstineneiske Selvstyre for nylig igangsatte Anders Samuelsen en dybdeborende undersøgelse af Danmarks støtte til palæstinensiske organisationer. Målet med undersøgelsen er, at sikre, at danske kroner ikke går til palæstinensiske organisationers forherligelse af terror eller opildning til had mod Israel. De første resultater af undersøgelsen viser, ifølge Udenrigsministeriets pressemeddelelse, at organisationen “WATC har forholdt Udenrigsministeriet centrale oplysninger i sagen om navngivningen af et palæstinensisk kvindecenter i Burqa på Vestbredden efter en kvindelig palæstinensisk terrorist”

Samtidig afslører pressemeddelelsen også, at WATC tidligere har offentliggjort en artikel, der fremstiller terroristen Dalal al-Mughrabi som rollemodel.

»Jeg vil ikke forbindes med den slags retorik eller organisationer. Det vil jeg simpelthen ikke,« siger udenrigsminister Anders Samuelsen til Berlingske.

I pressemeddelelsen siger Anders Samuelsen: »Jeg er forarget over, at WATC, der hævder at arbejde for menneskerettigheder, ikke bare har forherliget en terrorist, men også misbrugt tilliden fra et gavmildt folk som det danske. Det er fuldstændig uacceptabelt, og jeg kan ikke stærkt nok tage afstand fra det. Danmark og danske skattekroner må under ingen omstændigheder bruges til noget, der på nogen som helst måde forherliger eller promoverer terrorister. Derfor vil vi nu også forlange af WATC, at de betaler dansk støtte tilbage«.

Grundet det foreløbige resultat af den undersøgelse af 24 palæstineniske organisationer som Anders Samuelsen har igangsat, vil al dansk bistand til organisationerne blive frosset til undersøgelsen er fuldført.

Det betyder, at ingen af de 24 organisationer vil modtage danske støttekroner fra det særlige donorsekretariat indtil undersøgelsen er tilendebragt.

»Der må ikke skabes mistillid til, at dansk bistand udelukkende bruges til fredelige og opbyggelige formål. Det har de danske skatteydere krav på – og derfor slår vi nu hurtigt og konsekvent ned. Samtidig fortsætter vi undersøgelsen, og vi kommer under ingen omstændigheder til at genoptage støtten, hvis ikke vi er betrygget i, at organisationerne har rent mel i posen,« siger Anders Samuelsen i pressemeddelelsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.