Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark er kommet i klemme i storpolitisk sag mellem USA og Rusland

Der er hektisk aktivitet i det efterhånden ophedede slag om den russiske gasrørledning fra Rusland til Tyskland. Årsagen er blandt andet, at både Rusland og USA fører en vedholdende kampagne for og imod rørledningen.

Den russiske præsident Vladimir Putin administrerende direktør for Gazprom, Alexei Miller (Arkivbillede)  AFP PHOTO / RIA NOVOSTI / POOL / ALEXEY NIKOLSKY
Den russiske præsident Vladimir Putin administrerende direktør for Gazprom, Alexei Miller (Arkivbillede)  AFP PHOTO / RIA NOVOSTI / POOL / ALEXEY NIKOLSKY

Både Rusland og USA presser på for at få den danske regering til at træffe en afgørelse i Nord Stream 2-sagen. Rusland har gennem lobbyister hyret i Danmark forsøgt at overbevise danske politikere om at sige ja til projektet med henvisning til, at det udelukkende er kommercielt og ikke handler om storpolitik. USA har til gengæld sendt topdiplomater til København for at overbevise Danmark om, at man skal sige nej, fordi projektet vil give Rusland endnu større magt over Europas energiforsyning.

Danmark er derfor kommet i klemme mellem amerikanske, russiske og en række EU-landes interesser. To store EU-lande, Tyskland og Frankrig, ønsker at få projektet gennemført så hurtigt som muligt og på trods af den amerikanske modstand.

Danmark kan for at undgå at tage stilling direkte vælge at bede EU om at træffe beslutningen for at undgå at tage stilling direkte. Dette ønsker Tyskland og Frankrig dog ikke af frygt for, at Kommissionen, som har mange forbehold over for projektet, skal forsinke processen med de konsekvenser, dette vil få for energiforsyningen til de to lande.

»EU skal overtage forhandlingerne om gas-rørledningen, fordi presset er stort. Det vil kunne fjerne trykket på Danmark,« siger SFs forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, til Berlingske. Andre danske politikere mener det samme – dels fordi EU-Kommissionen under normale omstændigheder ville være det »rigtige« sted at placere forhandlingerne, dels for at forhindre, at Danmark bruger tid på noget, der i sidste instans ikke kan afgøres alene i Danmark.

Rusland lægger pres på Danmark

Rusland presser på for en dansk afgørelse og har indirekte antydet, at hvis ikke Danmark siger ja, så gennemføres projektet alligevel, men blot uden om dansk farvand ved Bornholm. Dette er Danmark dog heller ikke interesseret i, fordi denne løsning miljømæssigt udgør en større risiko, end hvis ledningen går igennem dansk farvand. Faktisk blev man i 2009 enige om at placere den første rørledning i dansk farvand, fordi dette miljømæssigt var mere sikkert, idet der ikke var så mange store skibe, der sejlede gennem dette havområde.

Nu er der så gået storpolitik i sagen i kølvandet på Ruslands annektering af Krim og konflikten i den østlige del af Ukraine.

USA mener, at tiden er inde til at lægge hindringer for russisk eksport af gas, fordi Rusland har anvendt leverancerne af gas igennem rørledninger i Ukraine som politisk magtmiddel. USA mener, at Rusland ved lignende konflikter ikke vil tøve med at bruge gasvåbnet andre steder i Europa, og at dette kan skade NATO-landenes sikkerhed.

Lobbyister på arbejde for Rusland

Den danske PR-virksomhed Rud Pedersen er hyret til at tale Ruslands sag over for politikerne, ligesom en medarbejder er ansat i Nord Stream 2-selskabet for at fortælle de danske politikere om projektet set fra russisk side.

Danmark kan sige nej, hvis væsentlige miljø­mæssige hensyn taler for dette. Men det er næppe en farbar vej at gå, idet man jo tidligere har ment, at den rørføring, som blev lagt ved det første Nord Stream-projekt, var den mindst belastende for miljøet. Derfor arbejder den danske regering med en plan B, som betyder, at Danmark også kan sige nej ud fra geo- og sikkerhedspolitiske overvejelser. En sådan lov skal vedtages i Folketinget, og det haster, hvis det er den vej, man vil gå.

»Det kan blive kompliceret, fordi man skal udfærdige en lov, som lige præcis er møntet på Nord Stream 2. Det kan være svært at formulere en sådan lov,« siger kilder til Berlingske. Det er sigende for processen, at stort set ingen politikere kender til tidsrammen for processen, og om Danmark skal sige ja eller nej til projektet, eller man stadig forsøger at få forhandlingerne lagt over til EU.

Sagen ligger i Energiministeriet og i Energistyrelsen til overvejelse, men det er ifølge kilder kun en formssag, idet alle overvejelser finder sted i Udenrigsministeriet og i Stats­ministeriet, fordi der er gået storpolitik i sagen.

»Amerikanerne er særdeles aktive og presser på for at få en dansk afgørelse om at placere beslutningen i EU i håb om, at EU-Kommissionen anbefaler et nej. Det vil komplicere forholdet til ikke mindst Tyskland ganske alvorligt, fordi tyskerne vil have det her igennem så hurtigt som muligt,« oplyser en kilde.

USA har valgt at køre det store skyts i stilling. Som Berlingske i går kunne fortælle, handler det for amerikanerne om at få standset projektet. Hvis ikke det lykkes, vil amerikanerne oversvømme markedet med billig naturgas fra USA, så gassen fra den russiske rørledning bliver mere uinteressant. Derfor er rørledningen så vigtig. Og Danmark er anbragt i midten af et storpolitisk slag om energiforsyningen til Europa.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.