Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark advarer USA mod at isolere sig efter nyt sololøb

USA har lige nu en kedelig tendens til at isolere sig, siger Samuelsen. Han opfordrer USA til at rette op.

Arkivfoto. USA har lige nu en kedelig tendens til at isolere sig, siger Samuelsen. Han opfordrer USA til at rette op.
Arkivfoto. USA har lige nu en kedelig tendens til at isolere sig, siger Samuelsen. Han opfordrer USA til at rette op.

Danmark advarer nu USA mod at isolere sig efter et nyt amerikansk sololøb i international politik.

På OECD's ministermøde, der er holdt i Paris under dansk formandskab, ville USA ikke være med til den sædvanlige fælles erklæring om frihandel.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) siger, »at det er et forket valg af amerikanerne, og det skal de kritiseres for.«

»Jeg synes, at det er værd at advare amerikanerne mod at isolere sig,« siger Anders Samuelsen.

»Det får de ikke noget ud af. De kommer ikke til at vinde på det,« siger han.

Uenigheden i OECD, der er de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, kommer kort efter, at USA's præsident, Donald Trump, også har besluttet at forlade FN's klimaaftale.

Derfor udtaler det danske formandskab sig i stedet selv om både frihandel og klima i en såkaldt formandskabserklæring fra OECD-mødet.

Men Anders Samuelsen advarer kraftigt USA mod at blive på samme spor som nu.

»Det er en kedelig tendens, amerikanerne i øjeblikket har til at isolere sig, og det synes jeg selvfølgelig, at de skal se at få rettet op på i en fart,« siger den danske udenrigsminister.

»Det er dårligt for dem, og det er dårligt for verden,« siger han.

Samuelsen siger, at de vælgere, der har stemt Donald Trump ind i Det Hvide Hus, vinder ikke på protektionisme.

»De vinder på frihandel. Det er det, amerikanerne er blevet rige på,« siger han.

I stedet for at gå imod frihandel og ty til protektionisme opfordrer den danske udenrigsminister USA til at gennemføre reformer.

»Det er det, vi gjorde i Danmark, da vi var i krise i 70'erne,« siger han.

Han siger, at det bliver amerikanerne selv, der kommer til at betale den højeste pris, hvis USA isolerer sig.

»Det er jeg ikke i tvivl om,« siger Anders Samuelsen.

»Det kommer til at koste det amerikanske folk velstand, hvis man går den protektionistiske vej,« siger han.

»Vi har ikke brug for, at USA isolerer sig, og det amerikanske folk har ikke brug for det.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.