Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dallas-politi finder bombemateriale i mistænkts hus

Politiet bekræfter identiteten på den mand, der mistænkes for at stå bag drabene på fem betjente i Dallas.

Dallas. Politiet i Dallas oplyser sent fredag dansk tid, at man har fundet materiale til fremstilling af bomber samt skudsikre veste, rifler og ammunition under en ransagning, efter at fem betjente torsdag blev dræbt i forbindelse med en demonstration i byen.

Det blev alt sammen fundet hjemme hos den mand, der blev dræbt og formodes at stå bag drabene på de fem betjente.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet i Dallas bekræfter ved samme lejlighed, at den formodede gerningsmand er den 25-årige krigsveteran Micah Johnson, hvis navn allerede har været bragt i flere amerikanske medier.

Politiet oplyser i øvrigt, at han havde en ren straffeattest.

En talsmand fra det amerikanske ministerium for indenlandsk sikkerhed oplyser ifølge AFP, at den mistænkte gerningsmand tilsyneladende handlede på egen hånd. Den vurdering modsiges dog til dels af justitsministeren i Texas, Ken Paxton.

Han siger ifølge tv-stationen MSNBC, at det efter hans mening endnu ikke er muligt for efterforskerne i sagen at fastslå om Micah Johnson handlede på egen hånd.

- Jeg tror ikke, at vi på værende tidspunkt kan fastslå det med sikkerhed, siger Ken Paxton til MSNBC ifølge Reuters.

Han mener, at man skal afvente, at efterforskernes afhøringer af vidner samt de personer, som politiet har tilbageholdt på mistanke om medvirken i skyderierne, er afsluttet.

- Jeg tror, at der vil gået stykke tid, inden vi ved, hvad vi har at gøre med, siger Ken Paxton.

Inden Micah Johnson blev dræbt i en skudveksling med politiet, fortalte han ifølge politichefen i Dallas, David Brown, at han var vred over politidrab på afroamerikanere tidligere denne uge i Louisiana og Minnesota.

- Den mistænkte sagde, at han var vred på hvide personer. Den mistænkte fastslog, at han ønskede at dræbe hvide mennesker. Især hvide politifolk, sagde Brown.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.