Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Da orkanen Katrina rasede, reddede mexicanske soldater amerikanske liv. Nu tilbyder landet igen sin hjælp, men vil Trump takke ja?

For 12 år siden kom Mexico sit naboland til undsætning, efter orkanen Katrina bragte New Orleans massive tab. Nu raser endnu en orkan i disse timer staterne Texas og Louisiana. Igen tilbyder nabolandet sin assistance. Men vil USA med Donald Trump i spidsen tage imod hjælpen?

Efter orkanen Harvey er redningsarbejdet i fuld gang i de amerikanske stater Texas og Louisinana. Mexico tilbyder deres hjælp. Om Trump vil tage imod den er hverken sikkert eller vidst. Mens redningsarbejdet er i fuld gang i USA   
Efter orkanen Harvey er redningsarbejdet i fuld gang i de amerikanske stater Texas og Louisinana. Mexico tilbyder deres hjælp. Om Trump vil tage imod den er hverken sikkert eller vidst. Mens redningsarbejdet er i fuld gang i USA   

Orkanen Harvey raser stadig.

Indtil videre har den kostet fem mennesker livet i staterne Texas og Louisiana. Mindst ti er sårede, mens det forventes, at omtrent 30.000 mennesker er nødsaget til at søgt ly væk fra hjemmet, skriver amerikanske medier.

Redningsarbejdet er i gang, mens regnen fortsat falder stadig massivt. Men USA behøver ikke at løfte opgaven alene.

Sent søndag aften skrev det mexicanske udenrigsministerium en pressemeddelelse. Og beskeden var enkel:

Nabolandet mod syd vil gerne hjælpe.

Pressemeddelelsen blev offentliggjort få timer efter, at præsident Donald Trump på Twitter skrev, at en mur ved grænsen til Mexico fortsat er en nødvendighed. For Mexico er et af de lande i verden med mest kriminalitet.

Alligevel kommer Mexico med en håndsrækning.

Udenrigsministeriet behandler kort Donald Trumps tweet ved at fastslå, at landet ikke vil betale for en mur mellem de to lande. Derefter rykker de videre til den nuværende orkan:

»Den mexicanske regering benytter denne lejlighed til at udtrykke sin fulde solidaritet med befolkningen og den amerikanske regering for skaderne forårsaget af orkanen Harvey i Texas, og udtrykker, at vi har tilbudt den amerikanske regering hjælp og samarbejde, der skal ydes af forskellige mexicanske agenturer til at håndtere eftervirkningerne af denne naturkatastrofe - som gode naboer altid bør gøre i vanskelige tider.« Det skriver The Washington Post, som har oversat pressemeddelelsen.

Det er ikke første gang, at Mexico tilbyder sin assistance i svære tider.

Et lignende scenarie fandt sted for 12 år siden, da orkanen Katrina hærgede New Orleans, og hvor næsten 2.000 mennesker mistede livet som følge, skriver The Washington Post.

Ifølge avisen var det første gang, at mexicanske soldater befandt sig på amerikansk jord, siden de to lande bekrigede hinanden i 1846.

Da Katrina ramte i 2005, tilbød 90 lande at sende hjælp til amerikanerne. Her takkede den daværende præsident George W. Bush blandt andet ja til at modtage hjælp syd fra grænsen. I løbet af en tre uger lang operation havde mexicanerne blandt andet serveret 170.000 måltider for de ramte amerikanere og lavet mere end 500 medicinske konsultationer.

I 2005 trådte 200 mexicanske soldater ind på amerikansk jord. De opsatte en lejr ved en tidligere Air Force base, hvorfra de hver dag distribuerede vand og 7000 varme måltider til de mange, netop hjemløse, amerikanere.

Dengang betegnede den daværende mexicanske præsident, Vicente Fox, de to nabolande som venner:

»Mexico og USA er nationer, som er naboer og venner, som altid bør have solidaritet med hinanden i vanskelige stunder,« sagde han til NBC News.

Tyve år forinden, i 1985, havde USA også sendt hjælp til Mexico, da et jordskælv ramte landets hovedstad, Mexico City. Her mistede 10.000 mennesker livet, og omkring 3.000 bygninger blev efterladt i ruiner.

Præsident Donald Trump har i skrivende stund ikke offentliggjort, om den amerikanske regering vil tage imod hjælpen fra Mexico.

Men i en mail til The Washington Post skriver en talsmand fra staten, at det er normalt at samarbejde med nabolande, når en naturkatastrofe rammer. Og at hvis der opstår et behov, vil USA samarbejde med partnere, inklusiv Mexico, for at finde den bedste løsning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.