Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Da bedstefar harpunerede blonde piger

På Lesbos respekterer de unge fyre de ældre mænd, der fra 60erne til 80erne ejede øen og alle de turistpiger, der landede og lettede i charterflyene.
På Lesbos respekterer de unge fyre de ældre mænd, der fra 60erne til 80erne ejede øen og alle de turistpiger, der landede og lettede i charterflyene.

På kaffebarerne på den græske ø Lesbos sidder de gamle mænd og troner. De flestes maver vidner om en god kone, der laver tre solide måltider om dagen.

De hvide hørskjorter er åbnet tre knapper for meget, så en buket af kruset sort hår titter frem, og guldkæden om halsen er tung og ender i et robust kors, der symboliserer en stadig stærk religiøs kultur. Deres grove fingre veksler mellem at trille perlerne på den traditionelle græske perleranke i forskellige systemer og at kæderyge de hjemmelavede Karelia-cigaretter og sippe til frappeen, den græske iskaffe.

Blandt de unge er der respekt for de gamle mænd på øen. De har en slags gudestatus. For de unge ved godt, at selv om deres storhedstid nu er ovre, er de stadig legender på Lesbos. Fra 60erne til 80erne ejede de øen og alle de turistpiger, der landede og lettede i charterflyene. De startede den legendariske kamaki-kultur.

Kamaki betyder at harpunere: At kaste, ramme og hive i land. Kamakierne var unge mænd, der levede og åndede for at score turister. Det var et benhårdt spil med regler og point, der kunne samles. Jo flere og jo bedre man scorede, jo højere lå man i hierarkiet. Det handlede ikke om penge, men om status og kærlighed. Kortvarig, men stor, vild og passioneret kærlighed.

Kamakierne kendte tiderne på charterflyene fra Nordeuropa, og de stod klar til at tage imod de nye blondiner og give dem deres livs ferie. Blomster, komplimenter, motorcykelture i måneskin, vin under stjernerne, digte og pladderromantik, som man ellers kun ser i B-film.

Alle erobringer blev bogført, og kamakierne fik point efter forskellige regler. Kan du være sammen med to søstre: 10 point. Kan du få en pige til at sende dig et kærlighedsbrev, efter hun er vendt hjem: 20 point. Kan du få en blondine til at vende tilbage til øen bare for at besøge dig: 50 point. Alt blev skrevet ned, og de største og dygtigste kamakier styrede øen som græske guder.

I dag kan de gamle kamakier hive flyttekasser ud af de støvede skabe med lyserøde breve overøset med parfume og poetiske strofer fra både Camilla, Marianne, Pernille og tusindvis af andre forelskede kvinder fra Nordeuropa. Afblegede fotografier af dem selv med adskillige unge smukke piger, der alle troede, at de havde fundet deres græske gud, deres store kærlighed.

Spørger man kamakierne, var hver eneste pige virkelig den store kærlighed. Spillet og hierarkiet var en del af spændingen, men forelskelsen blev ikke mindre af, at objektet blev skiftet ud med et nyt, når ét fly lettede, og et andet landede.

Dengang måtte de græske piger ikke gå ud. De gik med lange klæder, og reglerne var strikse. Derfor opstod kulturen, da Lesbos pludselig blev turistattraktion, og de græske unge strandløver for første gang så frisindede piger i bikini, der dansede, til solen stod op, og kyssede dem, de havde lyst til.

I dag fylder de græske piger lige så godt op på diskotekerne som turisterne, og kamaki-kulturen vidner om en svunden tid, der ikke længere er brug for.

Alligevel lever kamaki-kulturen videre i de unge mænd i dag. Ikke som et struktureret spil med regler og point, men som en stemning, en underforståethed af forførelsens kunst – kamaki-kulturen har fået kultstatus som de græske guder.

Kamaki er stadig et ord, man hører ofte blandt de unge drenge, når de pralende vil lave »kamaki« på hende den lækre blondine i baren – eller fra de græske piger, når de advarende siger til deres veninder: »Pas på ham der, han er kamaki.«

Kamaki-kulturen er en sæsonsport. Derfor er det nok heller ikke tilfældigt, at antallet af break-ups blandt de unge lokale stiger i sommeren. Drengene har pludselig ikke længere lyst til at være i et forhold, og når turisterne så er vendt hjem igen, alt er blevet stille, og øen sover, ja, så forbarmer drengene sig over de lokale piger, der har grædt snot over det forliste forhold hele sommeren.

Mine danske veninder oplever, at de græske drenge forelsker sig i dem, og jeg fortæller dem sjældent, at det sikkert er rigtigt nok, men at de også er forelskede i en ny turist den næste weekend. Den form for kærlighed og romantik, man møder hos de unge græske drenge, er ikke normalt i Danmark, medmindre man er smaskforelsket. Derfor føles det for turisterne som ægte kærlighed.

Drengene er ikke bange for at virke desperate, være for overdrevne, insisterende eller pladderromantiske, og de er heller ikke bange for at give pigen falske forhåbninger – for hun rejser alligevel hjem om en uge.

Det er en uge i en drømmeverden, hvor pigen og drengen drømmer om, at han kommer til Danmark, og at evig kærlighed vil opstå. Noget alle ved, aldrig kommer til at ske. Men en fælles forståelse og accept af illusionen om, at nu leger vi romantisk eventyr, gør, at det ikke er tarveligt at skabe et så overdrevet romantisk univers for en uge. Alle er indforståede med legen. Alle ved, at den vil slutte.

Når mine veninder vender hjem efter sådan et eventyr, ved jeg, at de tænker: Gid der ikke var så meget frygt i Danmark for ikke at være cool, kostbar og hard-to-get. Gid at man ikke tabte ansigt, både piger og drenge, ved at kaste sig hovedkulds ud i en stormbrusende forelskelse med begge ben og hovedet først – også selv om kærligheden ender med bare at være en leg, der varer en uges tid. For sikke mange små og store kærlighedseventyr vi alle ville kunne samle på i stedet for triste, trivielle Tinder-dates.

Maria Arcel er Berlingskes korrespondent i Grækenland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.