Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Cyperns præsident genvinder post - vil forhandle genforening

Cyperns præsident Anastasiades har siddet på posten i fem år. Søndag sikrede han sig yderligere fem år.

Nicos Anastasiades har grund til at smile oven på resultatet, der sikrer ham endnu en femårig periode.
Nicos Anastasiades har grund til at smile oven på resultatet, der sikrer ham endnu en femårig periode.

Cyperns siddende præsident, Nicos Anastasiades, har sikret sig sin anden periode på posten.

Det viser det endelige resultat af søndagens præsidentvalg, skriver nyhedsbureauet AFP.

Udfordreren, Stavros Malas, som bakkes op af kommunistpartiet, har ifølge Reuters ringet til Anastasiades for at erkende sit nederlag.

Eksperter havde ifølge nyhedsbureauet dpa på forhånd spået et tæt løb oven på første valgrunde, der blev afholdt weekenden forinden.

Her lykkedes det hverken 71-årige Anastasiades eller 50-årige Malas at opnå nok stemmer til allerede at kunne kalde sig vindere af præsidentvalget.

Derfor måtte cyprioterne endnu engang til stemmeurnerne søndag.

Nicos Anastasiades har fået æren for at genoprette økonomien, efter at den blev ramt af en krise i 2013 på grund af forholdet til gældsramte Grækenland.

Præsidenten har samtidig lovet at sætte fut under forhandlingerne om en genforening af den splittede ø i sin anden periode.

Cypern har været delt i to, siden styrker fra Tyrkiet rykkede ind på den nordlige del af øen i 1974.

Det skete som reaktion på et græsk-cypriotisk kupforsøg med henblik på at gøre øen til en del af Grækenland.

Den tyrkisk-cypriotiske del i nord fylder en tredjedel af øen. Det er ifølge Reuters den fattigste del af det splittede land.

Senest i 2017 gik forhandlingerne om genforening i vasken. Det skyldtes, skriver Reuters, at Tyrkiet insisterer på at fastholde militær tilstedeværelse på øen.

Men sammenbruddet vakte samtidig kritik af Anastasiades.

Malas beskyldte ham for at have begået en række taktiske fejl, som ifølge præsidentkandidaten i sidste ende resulterede i, at én af de største chancer for at løse situationen i en generation.

Cypern blev formelt medlem af EU i 2004, men EU-reglerne er suspenderet for den tyrkiske del af øen.

Ved præsidentvalget er det kun indbyggere fra den græsk-cypriotiske del af Middelhavets tredjestørste ø, som har stemt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.