Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Cyklonen Ava har taget mindst 51 menneskeliv i Madagaskar

Med vindstød på op til 190 kilometer i timen har en tropisk storm hærget Madagaskar. 51 er døde, og 22 savnes.

I alt er flere end 160.000 mennesker berørt af cyklonen Avas hærgen. Mindst 20.000 mennesker er fordrevet fra deres hjem på grund af kraftig regn og oversvømmelser. Reuters/Social Media
I alt er flere end 160.000 mennesker berørt af cyklonen Avas hærgen. Mindst 20.000 mennesker er fordrevet fra deres hjem på grund af kraftig regn og oversvømmelser. Reuters/Social Media

Antananarivo. 51 mennesker er bekræftet døde, efter at en tropisk cyklon hærgede det østafrikanske land Madagaskar tidligere på ugen.

Yderligere savnes 22 andre mennesker fortsat.

Det oplyser landets beredskabsmyndigheder søndag ifølge nyhedsbureauet dpa.

Cyklonen Ava ramte Madagaskar tirsdag. Det gik værst ud over øens østkyst, hvor der var vindstød på op til 190 kilometer i timen.

I regionen Haute Matsiatra, der ligger cirka 400 kilometer syd for hovedstaden Antananarivo, blev otte personer fra den samme familie dræbt, da deres hus blev begravet i et mudderskred.

Det oplyser de lokale myndigheder i regionen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I alt er flere end 160.000 mennesker berørt af Avas hærgen. Mindst 20.000 mennesker er fordrevet fra deres hjem på grund af kraftig regn og oversvømmelser.

Madagaskar er et af verdens fattigste lande og rammes ofte af cykloner. I marts sidste år gik cyklonen Enawo i land og dræbte mindst 78 mennesker langs den nordøstlige kyst.

På Madagaskars nordøstkyst produceres vanilje. Cyklonen Enawo ødelagde omkring 30 procent af afgrøderne i verdens største producent af vanilje.

Direktøren for vaniljeeksportørerne i Madagaskar, Georges Geeraerts, siger til nyhedsbureauet Reuters, at cyklonen Ava ikke har ramt vaniljeproduktionen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.