Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Cyklon-bombe« på vej mod USA: Flere stater er i undtagelsestilstand

En voldsom snestorm - en såkaldt »cyklon-bombe« - forventes at ramme det nordøstlige USA. Flere stater er i nødberedskab og skoler lukket.

New York afventer kraftig snestorm.
New York afventer kraftig snestorm.

Det nordøstlige USA forbereder sig på en særdeles kraftig snestorm. I byen Boston kan indbyggerne forvente 30-40 centimeter sne og vindstød på mellem 20-25 meter per sekund, oplyser DMI.

Der er tale om en såkaldt »cyklon-bombe«. Det er et lavtryk, hvor lufttrykket falder ekstremt hurtigt og derved lynhurtigt skaber kraftig blæst.

Stormen betyder ifølge Flightaware.com, at mere end 2700 flyafgange er aflyst. Langt de fleste aflyste afgange er fra LaGuardia lufthavnen i New York City.

Alle American Airlines-afgange fra Boston er også aflyst.

I alt forventes 13 stater fra South Carolina til Maine at blive påvirket af snestormen, skriver det amerikanske medie CNN.

Varsel om stormen har fået Senatet i Washington til at aflyse torsdagens afstemninger, så medlemmer af Senatet kan nå hjem, inden stormen rammer.

Det voldsomme vejr har fået flere stater i nødberedskab.

I Connecticut, hvor stormen forventes at ramme efter midnat, er indbyggerne blevet advaret om at bevæge sig udendørs. Og i Virginia er der erklæret undtagelsestilstand.

I de kommende dage forventer meteorologerne mere iskoldt vejr.

I New York og Philadelphia kan indbyggerne forvente temperaturer ned til minus 16 grader i weekenden.

Torsdag er skoler i New York City snelukket, og mandskab forbereder sig på at skulle skovle sne i vejr, hvor de sandsynligvis ikke vil kunne se frem for sig på grund af sneen og den stærke vind.

De voldsomme kuldetemperaturer har lagt sig som en dyne over USA den sidste uge.

På årets første dag nåede 90 procent af USA ikke over nulpunktet. Og samtlige 50 stater har oplevet temperaturer under frysepunktet, skriver CNN.

Kulden er også nået helt ned til sydstaterne, hvor man har kunnet se istapper hænge fra palmetræerne.

Den ekstreme kulde har også slået flere kulderekorder.

I delstaten Maines største by, Portland, slog kulden ifølge The New York Times en over seks årtier gammel rekord 1. januar, hvor termometeret viste minus 27 grader.

Længere inde i det amerikanske fastland var der også koldt. I Aberdeen, South Dakota, blev der målt næsten minus 23 grader. Sidste gang, en kulderekord blev sat i byen, var i 1928.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.