Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Cruz og Kasich kaster sig ud i usædvanlig alliance for at standse Trump

Er det ren desperation i et sidste forsøg på at bremse Donald Trump i af blive republikanernes kandidat? Eller er det genialt?

Ted Cruz og John Kasich er blevet enige om en noget utraditionel alliance for at presse konkurrenten, Donald Trump, ud af spillet.
Ted Cruz og John Kasich er blevet enige om en noget utraditionel alliance for at presse konkurrenten, Donald Trump, ud af spillet.

WASHINGTON: De politiske kommentatorer i USA er næsten enige. De to republikanske præsidentkandidater, John Kasich og Ted Cruz´seneste forsøg på at bremse den tredje kandidat Donald Trump i at nå frem til målstregen som republikanernes endelige præsidentkandidat er ren desperation. De to kandidater har nemlig indgået et taktisk samarbejde i tre staters primærvalg og vil dele staterne imellem sig for ikke at sprede stemmer mod Trump. Men det er ifølge en del kommentatorer alt for sent, og det hele er meget fortænkt..

Kort fortalt går det ud på, at de to kandidater rotter sig sammen og deler tre primærvalg imellem sig. Foreløbig går aftalen på, at Texas-senatoren Cruz skal koncentrere sig om den vigtige delstat Indiana, hvor han i nogle områder står stærkt. Kasich - Ohios guvernør - skal til gengæld satse på stater som Oregon og New Mexico. Det vil spare kræfter, mener de to kandidater.

Men endnu vigtigere. Hvis det hele går efter planen, så stemmer vælgerne i disse stater også taktisk og giver dermed de to en bedre chance for at forhindre Trump i at nå de 1237 delegerede, der skal til for at vinde partiets præsidentkandidatur. Hvis vælgerne vel at mærke så stemmer på Cruz i Indiana og undlader at stemme på Kasich og modsat i Oregon og i New Mexico.

Men der ligger intet i aftalen om, at de gensidigt skal opfordre deres respektive tilhængere i de tre stater til at stemme på den anden. Der er heller ikke indgået aftaler om de resterende syv primærvalg og heller ikke de fem, der stemmer i morgen. Så det kan blive en symbolsk handling mere end en reel og kan give bagslag, især hvis vælgerne i de tre stater ikke har fattet planerne.

Men på papiret ser det pænt og, og hvis de republikanske vælgere ellers har fattet meningen i f.eks. Indiana, så vil Trump få 41 procent af stemmerne, mens Cruz vil få 33 procent og de 16 procent, der ville gå til Kasich. Men problemet er selvfølgelig, at sådan behøver det ikke at komme til at gå. Vælgerne i Indiana kan sagtens stemme på hvem, de vil, og det er langt fra sikkert, at folk, der kunne finde på at stemme på Kasich vil gå over til Cruz af taktiske årsager for at forhindre Trump i at blive nomineret.

»Det er altsammen fortænkt og kræver af den lokale partiledelse, at de virkelig har styr på deres medlemmer og deres regler i partiet«, siger flere kommentatorer til de amerikanske nyhedskanaler.

Men aftalen viser lidt om desperationen i partiet, hvor ledelsen flere gange har forsøgt at overbevise Cruz om, at han skal indgå i et taktisk samarbejde med Kasich for at sætte en stoppe for Trump, som mange mener vil være det dårligste valg, fordi meningsmålingerne forudser, at han ikke kan vinde over demokraternes præsidentkandidat Hillary Clinton. Cruz har indtil nu afvist ideen, men har altså nu bøjet sig for tanken.

Cruz er presset ved udsigten til, at Trump kan vinde Indiana den 3. maj og dermed skabe et helt nyt momentum forud for de sidste store valg i blandt andet Californien den 7. juni. For hvis Trump når de 1237 delegerede, så er slaget tabt, og så bliver han republikanernes præsidentkandidat. Derfor er aftalen indgået nu som en absolut sidste mulighed.

Hvor meget partiet i øjeblikket lider under intern splittelse ses af, at en af partiets økonomiske støtter, Charles Koch - den ene af to brødre i Koch Industries - i går ikke udelukkede, at Clinton ville blive en bedre præsident end nogen af de republikanske kandidater - en indrømmelse der sendt partiet i panik endnu engang, fordi det ikke er hver dag, at en person som Charles Koch undsiger alle republikanske kandidater på én gang og indirekte giver en støtte til en af partiets hovedmodstandere.

Dramaet forsætter, men om det vil lykkes med den nye taktik er vanskelig at forudse. Men der er mange, der forsøger indtil det sidste at standse Trump.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.