Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Crossiantkrise truer i Frankrig

Høje priser på smør kan true croissanten på dens eksistens, hedder det i advarsler fra Frankrigs bagerforbund.

I Frankrig bliver der nu stillet spørgsmål til, om selve croissantens eksistens er i fare. Det er svimlende høje smørpriser, der ligger til grund for den nye krise. Scanpix/Louai Beshara
I Frankrig bliver der nu stillet spørgsmål til, om selve croissantens eksistens er i fare. Det er svimlende høje smørpriser, der ligger til grund for den nye krise. Scanpix/Louai Beshara

I Frankrig bliver der nu stillet spørgsmål til, om selve croissantens eksistens er i fare.

Det er svimlende høje smørpriser, der ligger til grund for den nye krise.

I bagerierne lyder det, at prisforhøjelser på smør har medført, at indtjeningen på croissanter er sat over styr, og at det truer hele branchen.

- Smør, som udgør en tredjedel af ingredienserne i mange franske bageriprodukter, steg med 92 procent i maj, siger Fabien Castanier, som er generalsekretær i bagerforbundet.

- Det er en prisstigning, som sætter hele industrien under et uholdbart pres, understreger han.

I forhold til de nuværende priser er den sammenlagte ekstraudgift på årsbasis omkring 68 millioner euro (cirka 506 millioner kroner) for produktion af kiks, croissanter og kager, siger Castanier.

- Ulykkeligvis vil situationen blive forværret i de nærmeste uger med en stor risiko for, at der bliver mangel på smør, siger han.

Prisstigningerne på smør skyldes mindre smørmængder i EU - og navnlig i Frankrig.

I fødevareindustrien har forskellige organisationer opfordret supermarkeder, caféer og restauranter til at holde de nuværende priser på smør, så producenterne ikke rammes endnu hårdere.

De stigende smørpriser bliver forklaret med faldende mælkeproduktion og øget efterspørgsel - både nationalt og internationalt.

Franske landmænd klager over, at de får mindre for deres mælk end det koster at producere den, fordi EU har et overskud på 350.000 ton mælkepulver, hvilket presser priserne i bund.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.