Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Cosby-dommer vil undgå mediekaos som ved O.J. Simpson-sag

Dommer håber, at medierne ikke dominerer Bill Cosby-retssag, som det var tilfældet med O.J. Simpsons drabssag.

Bill Cosby har erklæret sig uskyldig i anklagerne fra flere end 50 kvinder, som anklager skuespilleren for at have forgrebet sig på dem. Mandag begynder retssagen mod Cosby. (arkivfoto). Scanpix/Don Emmert
Bill Cosby har erklæret sig uskyldig i anklagerne fra flere end 50 kvinder, som anklager skuespilleren for at have forgrebet sig på dem. Mandag begynder retssagen mod Cosby. (arkivfoto). Scanpix/Don Emmert

Pennsylvania. Den amerikanske skuespiller og komiker Bill Cosby har ingen planer om at vidne, når en retssag om beskyldninger om seksuelle overgreb begynder mod ham mandag i Pennsylvania.

Det skriver nyhedsbureauet AP på sin hjemmeside.

Den 79-årige Cosby har tidligere forklaret over for CNN, at han ikke ønsker at deltage i den del, hvor han skal krydsforhøres af anklageren af frygt for at blive misforstået.

Omvendt har den 44-årige Andrea Constand ikke noget imod at blive krydsforhørt.

Hun anklagede i 2004 den berømte skuespiller for at have bedøvet og misbrugt hende i Cosbys hjem i Pennsylvania i begyndelsen af samme år.

I denne uge indtager hun vidneskranken og fortæller sin historie offentligt for første gang.

Bill Cosby har erklæret sig uskyldig og siger, at det intime samvær mellem ham og Andrea Constand skete med begge parters accept.

Skuespilleren har ligeledes erklæret sig uskyldig i anklagerne fra flere end 50 andre kvinder, som anklager skuespilleren for at have forgrebet sig på dem.

Dommer Steven O'Neil håber at kunne afholde medierne fra at dominere sagen, som det var tilfældet med O.J. Simpsons drabssag.

Ligesom i Simpson-sagen vil juryen i retssagen mod Bill Cosby være isoleret fra offentligheden. Omvendt vil kameraer ikke være tilladt i retssalen i Pennsylvania, som det var tilfældet i O.J.-sagen.

- Vi har haft O.J.-tømmermænd i mange år, siger professor på Loyola Law School Laurie Levensen ifølge AP.

- Som dommer bekymrer du dig om, at advokaterne præsenterer beviserne retfærdigt, og at du har en jury, der gør sit arbejde og ikke bliver påvirket af det, der foregår uden for retssalen, siger hun.

Flere end 50 kvinder har anklaget Bill Cosby for overgreb, og mange påstår, at han bedøvede dem med piller og misbrugte dem seksuelt.

Selv forklarer Bill Cosby de mange anklager med, at kvinderne har ønsket at begå karaktermord på ham.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.