Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trods fremgang angribes Corbyn af sine egne: »Vi skulle bare trille bolden i mål«

Labour kræver retten til at danne regering som valgets egentlige vinder, men hvorfor gjorde vi det egentlig ikke endnu bedre med en så svag modstand, spørger en intern kritiker.

Labour-leder Jeremy Corbyn fotograferet, da han ankom til partihovedkvarteret fredag. Foto: AFP
Labour-leder Jeremy Corbyn fotograferet, da han ankom til partihovedkvarteret fredag. Foto: AFP

Labour-leder Jeremy Corbyn har sat sit kampagnehold på overarbejde med at udforme en alternativ »dronningens tale«.

»Vi vil fremlægge vores synspunkt, og vi er selvfølgelig parate til at tage opgaven på os,« sagde Corbyn ifølge The Guardian.

I britisk politik er dronning Elizabeth IIs oplæsning af regeringens tale blåstemplingen af, hvem der har magten i Storbritannien. Det skal ske 19. juni, og i øjeblikket vil den officielle tale blive skrevet af Theresa May, der har fået til opgave at danne en mindretalsregering, fordi Det Konservative Parti blev største parti ved valget.

Men Labours ledelse opfordrer premierministeren til at »gøre plads« og fremhæver, at det britiske arbejderparti er valgets egentlige vinder, selv om partiet endte 56 mandater efter de konservative i det 650 mandater store Underhus.

I første omgang skal Corbyn dog vise, at han nu kan få styr på sit eget parti. For mindre end et år siden tabte han en mistillidsafstemning i Labours Underhus-gruppe med 40 stemmer mod 172. Mange af kritikerne er blevet genvalgt.

Med Corbyns overraskende succes er der ifølge The Guardian god udsigt til, at en del af dem vil søge forsoning og måske igen stille sig til rådighed for oppositionslederens skyggekabinet, som Corbyn har haft problemer med at finde villige kandidater til.

Men hvorfor klarede Labour sig egentlig ikke endnu bedre, når nu modstanden var så svag, lyder spørgsmålet provokatorisk i The Guardian fra Labour-parlamentarikeren Chris Leslie, der tidligere har været oppositionens bud på en finansminister.

»Vi bør ikke bilde os ind, at det er en fantastisk sejr. Det er godt, at det er gået, som det gik. Men det vil ikke være godt nok.«

Leslie påpeger, at en konservativ regering har mulighed for yderligere fem års styre, selv om »vi bare skulle trille bolden i mål« i en valgkamp imod en ekstremt svag og usikker premierminister.

Det vil muligvis ikke øge Leslies chancer for at komme med i Corbyns nye skyggekabinet. Men Labour-lederen skal finde en politisk linje, der kan give ro på bagsmækken.

I nogle nordlige valgkredse siger Labours folkevalgte, at de lovede vælgerne, at der ikke vil blive rørt ved Brexit. I London og andre større byer var unges modstand mod et hårdt brud med EU en vigtig drivkraft for at få dem til at stemme.

I andre spørgsmål er Corbyns økonomiske politik med nationaliseringer og massive investeringer baseret på lån lige så langt fra partiets centrum-højre-fløj. Corbyn har imponeret med sine kampagneevner. Han har på kort tid mobiliseret vælgere i uhørt grad.

Nu skal han vise, at han kan omdanne succesen til praktisk politik, og at han kan bygge videre på Labours vinderfølelse, der blev understreget af Labours første sejr nogensinde for partiet i det britiske valgs sidst optalte valgkreds, London-valgkredsen Kensington.

Efter tre omtællinger blev Labour-kandidaten erklæret for vinder med 20 stemmer ned til den konservative kandidat. Det politiske tidsskrift New Statesman understreger, at det er en bemærkelsværdig bedrift i Storbritanniens rigeste valgkreds, hvor et engelsk rækkehus – og ikke et væsentligt dyrere dobbelthus – i gennemsnit koster mere end 35 millioner kroner.

En undersøgelse af det generelle valgresultat viser, at i alt 2.227 flere Labour-stemmer strategisk placeret i de tætteste opløb kunne have frataget Theresa May chancen for at danne regering. Omvendt viser Kensington naturligvis også, hvordan det kunne være gået den anden vej og bragt De konservative tættere på et absolut flertal.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.