Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Computerfejl holder fly fra British Airways' på jorden

Et it-nedbrud har skabt kaos hos British Airways, der frem til lørdag aften har aflyst afgange ud af London.

Arkivfoto: British Airways.
Arkivfoto: British Airways.

Det britiske luftfartsselskab British Airways har aflyst alle flyafgange fra London frem til lørdag aften.

Det skyldes et it-nedbrud, skriver nyhedsbureauet Reuters.

»Vi er udsat for en fejl i vores it-systemer, der skaber alvorlige forstyrrelser af vores flyafgange,« lyder det ifølge Reuters i en erklæring fra selskabet.

Selskabet tilføjer, at der ikke er noget, der tyder på, at nedbruddet er forårsaget af et cyberangreb.

Problemet er dukket op på et ubelejligt tidspunkt, hvor mange briter skal ud at rejse i forbindelse med en national helligdag på mandag.

Ifølge Reuters har problemerne skabt lange køer ved check-in skrankerne i lufthavnene Heathrow og Gatwick.

Først lørdag efter klokken 19 dansk tid skulle der være håb om, at selskabets fly igen kan flyve ud af de to lufthavne i London.

Problemerne skaber også uregelmæssigheder i andre europæiske lufthavne, deriblandt i København.

Et fly skulle være ankommet lørdag middag fra London, men kom aldrig på vingerne, oplyser pressevagten.

Ligeledes skulle et fly været afgået mod London lørdag eftermiddag, men også den afgang er påvirket.

Først lørdag aften forventes der igen at være skabt nogenlunde regelmæssige flyvninger, når det gælder afgange og ankomster for British Airways-fly mellem København og London.

Reuters rapporterer også om forsinkede British Airways-fly i lufthavnene i Stockholm, Rom, Milano, Prag og Malaga.

Andre europæiske luftfartsselskaber har også været ramt af it-problemer på det seneste.

I sidste måned var det tyske Lufthansa og Air France, der led under et computernedbrud, som forhindrede passagerer i at gå om bord på flyene.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.