Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Colombias krigstrætte oprørere lægger våbnene

Freden er rykket et stort skridt nærmere i Colombia. Regering og oprørere har indgået en våbenhvileaftale.

Havana. Colombias regering og oprørsgruppen Farc har underskrevet en aftale om våbenhvile, som er et vigtigt skridt i retning af at afslutte et halvt århundredes krig.

Det rapporterer flere internationale medier.

Colombias præsident, Juan Manuel Santos, og Farc-lederen Timoléon "Timochenko" Jimenez underskrev aftalen i Cubas hovedstad, Havana, hvor forhandlingerne mellem de to sider har foregået siden 2012.

Til stede er desuden en række ledere fra andre sydamerikanske lande samt fra Norge, som har spillet en vigtig rolle ved at mægle i forhandlingerne.

Det fremgår blandt andet af aftalen, at FN skal tage sig af de våben, som Farcs medlemmer nu lægger fra sig.

- USA lykønsker regeringen i Colombia med at have indgået en aftale med Colombias Revolutionære Væbnede Styrker (Farc) om en bilateral våbenhvile, en tidsplan for afvæbning og en sikkerhedsgaranti for tidligere kombattanter, lyder det i en meddelelse fra Det Hvide Hus.

Præsident Santos sagde tidligere på ugen, at han håber at kunne have den endelige fredsaftale på plads inden 20. juli.

Mæglerne bag aftalen siger til Reuters, at Farc accepterer, at der skal en folkeafstemning til for at godkende den endelige fredsaftale med Colombias regering.

Den blodige krig mellem Colombias regering og Farc har kostet omkring 260.000 mennesker livet og sendt næsten fem millioner på flugt i løbet af det halve århundrede, den har varet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.