Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

Colombia beslaglægger for 1,5 milliarder kroner kokain

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Colombia gør massiv kokainfangst på skib med metalskrot

Colombianske myndigheder har snuppet kokain for 1,5 milliarder kroner i tredjestørste narkofangst nogensinde.

Politiet i Colombia har beslaglagt ikke mindre end 6,1 ton kokain, der var ved at blive sendt til Spanien.

Det oplyser Colombias regering søndag.

Den store ladning narkotika var gemt i en container med metalskrot. Containeren skulle sendes fra havnebyen Barranquilla i det nordlige Colombia og videre til den spanske havneby Algeciras.

Kokainen blev beslaglagt fredag aften, oplyser myndighederne.

På gadeplan har den samlede mængde kokain en værdi af omkring 200 millioner euro, svarende til 1,5 milliarder danske kroner.

Det er den tredjestørste kokainfangst nogensinde i Colombia.

Forsvarsminister Luis Carlos Villegas siger, at stofferne tilhører Gulf-klanen, som er Colombias største netværk, der står bag organiseret kriminalitet.

Alene siden nytår har Colombias myndigheder konfiskeret i alt 103 ton kokain, tilføjer ministeren.

Sidste år blev en rekordstor mængde taget og efterfølgende destrueret, nemlig 378,3 ton i alt.

/ritzau/AFP

Konservativ udfordrer kræver omtælling ved valg i Ecuador

Den socialistiske eksvicepræsident Lenin Moreno ligner ny præsident i Ecuador, mens rival kræver omtælling.

Regeringspartiets kandidat, Lenin Moreno, ser ud til at blive Ecuadors næste præsident.

Med mere end 92 procent af stemmerne talt op har socialisten fået 51,07 procent af stemmerne ved søndagens valg.

Det oplyser valgkommissionen i landet.

Morenos konservative modkandidat, Guillermo Lasso, ser dog ikke ud umiddelbart at acceptere nederlaget, og han kræver nu en omtælling af stemmerne.

- De har manipuleret med folkets vilje, siger den tidligere bankmand søndag aften. Han mener, at han er den retmæssige vinder af valget.

Imens fejrer den tidligere vicepræsident Lenin Moreno sejren.

- Lad os arbejde for landet fra i dag. Alle sammen, siger Moreno til sine tilhængere i hovedstaden Quito.

Lenin Moreno, der har siddet i kørestol, siden han blev skudt under et røveri i 1998, er gået til valg med løfter om velfærdsydelser til enlige mødre, pensionister og handicappede.

Et nederlag til rivalen, Guillermo Lasso, vil givetvis komme som en god nyhed for Wikileaks-stifteren, Julian Assange. Han har siddet på Ecuadors ambassade i London siden 2012, mens han er eftersøgt af både svenske og amerikanske myndigheder

Guillermo Lasso lovede under valgkampen at sparke den 45-årige whistleblower ud af ambassaden, hvis han blev landets næste præsident.

Modsat har Lenin Moreno ikke givet udtryk for, at noget skulle ændre sig.

Hvis Moreno bliver Ecuadors næste præsident vil det samtidig være et brud på en ellers udbredt tendens i Sydamerika, hvor højrefløjspartier har taget regeringsmagten i flere lande.

Det gælder blandt andet i Brasilien og Argentina og Peru.

Ecuadors afgående præsident, Rafael Correa, kalder søndagens valg en sejr for revolutionen.

- Revolutionen har triumferet endnu en gang i Ecuador. Højrefløjen har tabt på trods af dens millioner og medier, skriver Correa på Twitter.

/ritzau/Reuters

Regeringsparti vinder valg i Armenien

Armeniens regeringsbærende parti har ifølge landets valgkommission vundet det første valg i Armenien, siden forfatningen blev ændret, så parlamentet og premierministeren får mere magt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

 

Natkirker skyder op over hele Danmark

Rundt om i landet begynder flere og flere kirker at invitere folk indenfor i de sene aftentimer.

Ro. Eller en rockkoncert.

Alt kan ske, når de danske kirker indbyder deres gæster til et besøg efter mørkets frembrud.

Over hele landet vælger flere og flere præster at åbne døren for natteravnene. En kortlægning foretaget af Københavns Stift viser, at de såkaldte natkirker nu har bredt sig til i alt 25 byer og bydele fra Nykøbing Falster til Thisted i Thy.

Og det er en helt særlig oplevelse at bevæge sig ind i kirkens rum sent på aftenen. Det fortæller 61-årige Ellen Brokhøj, der jævnligt nyder en natlig stund i Holstebro Kirke.

- Det er den ro, som sænker sig over en aften, siger hun.

- På den ene side er man med i et fællesskab, og på den anden side så er man også alene sammen med Gud.

I Holstebro byder kirken velkommen mellem klokken 20 og 23 de fleste fredage. Meningen er at give borgerne et alternativ til højmessen, der er den traditionelle gudstjeneste om søndagen, fortæller præst Erik Ladegaard.

- Det er jo vores pligt at være kirke for det folk, som lever nu, siger han.

- Og der er nogen, der ikke føler, at højmessen rummer deres spiritualitet.

Bevæger man sig ind i kirken fredag efter klokken 20, kan man derfor være med til at tænde lys eller tage en snak om en tekst fra Biblen.

Det er også muligt bare at sidde for sig selv i stilhed.

På den måde spiller kirkegængeren selv en mere aktiv rolle end normalt, mener Erik Ladegaard.

Og det er netop en del af tiltrækningen ved de sene kirkestunder, fortæller religionssociolog og ph.d.-studerende Jes Heise Rasmussen fra Københavns Universitet.

- De tilbyder en anden måde at møde kirken på, siger han.

Det passer ifølge religionssociologen godt overens med mange præsters ønske om at bløde op på billedet af en stiv og formel kirke.

Samtidig giver det mulighed for at tilpasse kirkens tilbud til de mennesker, der dukker op.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.